Hvad hedder min kusines barn?

Hvad kalder jeg min kusines barn?

Det korte svar er: grandkusine eller grandfætter.

Selvom det kan virke lidt formelt, er “grand-” præfikset den mest præcise betegnelse for relationen mellem dig og din kusines barn. Det indikerer et generationsskift. Din kusine er et barn af din forælders søskende, og hendes barn er derfor din “grandkusine” eller “grandfætter”, ligesom din bedsteforældres søskende er dine grandtanter og -onkler.

I daglig tale hører man ofte folk bruge betegnelser som “kusinebarn”, “næstsøskendebarn” eller simpelthen bare “kusine” eller “fætter”. Mens “næstsøskendebarn” er tættere på den korrekte betegnelse end “kusinebarn”, er det stadig ikke helt præcist. “Næstsøskendebarn” refererer til barnet af din forælders kusine, hvilket er en anden relation end barnet af din egen kusine.

“Kusine” eller “fætter” uden “grand-” er for upræcist og kan skabe forvirring, da det dækker over den direkte relation til dit tante- eller onkelbarn.

Hvorfor er det vigtigt med den korrekte betegnelse?

Selvom det i daglig tale sjældent skaber store problemer at bruge en mindre præcis betegnelse, kan det i nogle sammenhænge være relevant at kende den korrekte slægtskabsbetegnelse. For eksempel ved slægtsforskning, juridiske spørgsmål omkring arv eller blot for at have en klar forståelse af familierelationerne.

Opsummering:

• Korrekt: Grandkusine/Grandfætter
• Uformelt (men mindre præcist): Grandkusine/Grandfætter, næstsøskendebarn
• Ukorrekt: Kusinebarn, kusine/fætter

For at undgå forvirring er det altid bedst at bruge den korrekte betegnelse: grandkusine eller grandfætter. Men i uformelle sammenhænge, hvor alle forstår relationen, er det mindre vigtigt at være stringent.