Hvor mange børn bliver der født i gennemsnit?

Danmarks faldende fødselstal: En bekymrende tendens?

Danmark oplever en markant nedgang i fødselstallet. 2022 markerede et historisk lavpunkt med kun 58.430 levendefødte børn – det laveste antal i over 100 år. Denne udvikling rejser bekymringer om Danmarks fremtidige befolkningsudvikling og stiller spørgsmålstegn ved den langsigtede bæredygtighed af den danske velfærdsmodel.

Mens tallet 58.430 giver et øjebliksbillede af en situation, er det vigtigere at betragte fertiliteten – det gennemsnitlige antal børn en kvinde føder i sin levetid. I Danmark ligger dette tal på omkring 1,55 barn per kvinde. Dette er betydeligt under det såkaldte “erstatningsniveau” på cirka 2,1 børn per kvinde. Erstatningsniveauet er det antal børn, der skal fødes for at opretholde befolkningstallet på et stabilt niveau, forudsat ingen nettoindvandring. Med en fertilitet på 1,55 vil befolkningen derfor naturligt aftage, medmindre immigration kompenserer for dette.

Denne faldende fertilitet er ikke et isoleret dansk fænomen, men en tendens, der observeres i mange vestlige lande. Årsagerne er komplekse og multifaktorielle, men inkluderer sandsynligvis en række socioøkonomiske faktorer:

• Øget uddannelse og karrierefokus: Kvinder udskyder i stigende grad graviditet til fordel for uddannelse og karrieremuligheder. Dette fører til færre børn født i den fødedygtige alder.
• Øget økonomisk usikkerhed: Stigende boligpriser, usikkerhed på arbejdsmarkedet og en generel følelse af økonomisk pres kan afholde par fra at få flere børn.
• Tilgængelighed af prævention: Bred adgang til effektiv prævention giver kvinder større kontrol over deres reproduktive sundhed, hvilket kan bidrage til lavere fødselstal.
• Ændrede familiemønstre: Stigende antal singler og sameksistenser bidrager også til den lavere fertilitet.

Den lave fertilitet i Danmark har betydelige konsekvenser for fremtiden. En aldrende befolkning vil belaste velfærdssystemet og føre til en mindre arbejdsstyrke, hvilket kan sætte pres på den økonomiske vækst. Diskussionen om at stimulere fødselstallet er derfor yderst relevant. Regeringen og andre aktører skal overveje forskellige strategier, som f.eks. forbedrede børnepasningsfaciliteter, bedre støtte til familier og incitamenter til at få flere børn. Men det er vigtigt at tilgå spørgsmålet med respekt for kvinders reproduktive rettigheder og valgfrihed. Det handler ikke blot om at øge fødselstallet, men om at skabe et samfund, hvor det er attraktivt for familier at få og opfostre børn. Fremtidens Danmark afhænger af det.