Hvor mange børn må en donor få i Danmark?

De 12 Børn: En Dansk Sæddonors Grænse og De Internationale Implikationer

I Danmark er der en klar regel: En sæddonor må maksimalt bidrage til dannelsen af 12 familier. Denne begrænsning, fastsat af dansk lovgivning, sikrer en vis balance mellem donorens ret til anonymitet og børnenes ret til at kende deres genetiske oprindelse, selvom denne viden er begrænset. De 12-familiers grænse er en vigtig del af den danske model for assisteret befrugtning, der balancerer forskellige etiske og praktiske overvejelser.

Men denne nationale grænse rejser interessante spørgsmål om den internationale dimension af sæddonation. Der findes nemlig ingen international aftale eller regulering, der begrænser antallet af børn, en enkelt donor genetisk kan have. En dansk donor, der har nået sin nationale grænse på 12 familier, kan derfor teoretisk set fortsætte med at donere i udlandet, og dermed potentielt blive far til et betydeligt højere antal børn globalt.

Denne manglende internationale koordinering skaber en kompleks situation, hvor den danske lovgivnings strenghed står i kontrast til den potentielle mulighed for at omgå den ved at søge donation i andre lande. Dette kan have både positive og negative konsekvenser. På den ene side kan det øge tilgængeligheden af sæddonationer i lande med mangel på donorer, eksempelvis Storbritannien, hvor den danske donors popularitet netop skyldes en mangel på egne donorer. På den anden side risikerer man at fortynde den genetiske pool, og muligheden for at børn fra samme donor senere mødes, som følge af en utilsigtet overlapning af donorbrug i forskellige lande, forøges.

Det er derfor afgørende at understrege, at selvom den danske begrænsning på 12 familier er et vigtigt etisk og praktisk redskab inden for landets grænser, så kan den ikke sikre en fuldstændig regulering af donorers reproduktive potentiale globalt. Den stigende internationalisering af assisteret befrugtning nødvendiggør en bredere international diskussion og potentielt et internationalt samarbejde for at etablere etiske og juridiske rammer, der kan beskytte både donorer og de børn, de bidrager til at skabe, uanset hvor i verden de bliver født. Spørgsmålet om antallet af børn en donor må få er således ikke kun et dansk spørgsmål, men et spørgsmål, der kræver global refleksion og løsninger.