Hvor mange får børn over 45?

3 udsigt

I 2022 oplevede Danmark et demografisk skift. Mens antallet af unge mødre (19 år og derunder) var 197, registrerede Danmarks Statistik for første gang i deres 50-årige opgørelse, at der blev født flere børn af mødre på 45 år eller ældre. Dette tal nåede op på 220, hvilket indikerer en potentiel tendens mod senere forældreskab.

Kommentar 0 kan lide

Sen graviditet på fremmarch: Flere kvinder bliver mødre over 45

Danmark har i 2022 oplevet et bemærkelsesværdigt skift i fødselsstatistikken. For første gang i Danmarks Statistiks 50-årige registrering af fødsler, oversteg antallet af børn født af kvinder på 45 år eller derover antallet af børn født af mødre på 19 år eller yngre. Mens 197 børn blev født af mødre på 19 år eller under, blev hele 220 børn født af mødre på 45 år eller ældre. Denne omvendte tendens rejser spørgsmål om årsagerne til denne demografiske forandring og dens potentielle konsekvenser for samfundet.

Mens det lave antal unge mødre kan afspejle en række faktorer – blandt andet øget uddannelse, karriereambitioner og en generel tendens til at udsætte graviditet – er den stigende andel af ældre mødre et mere komplekst fænomen. Flere teorier kan bidrage til at forklare denne udvikling:

  • Forbedret fertilitetsbehandling: Avanceret teknologi inden for fertilitetsbehandling gør det muligt for kvinder at blive gravide i en senere alder end tidligere. IVF-behandling og andre assisterede reproduktionsteknikker spiller en betydelig rolle i at muliggøre sen graviditet.

  • Øget økonomisk stabilitet: At stifte familie kræver ofte en vis økonomisk sikkerhed. Kvinder i dag uddanner sig ofte længere og etablerer sig karrieremæssigt før de får børn, hvilket fører til en senere alder ved fødslen.

  • Ændrede samfundsmæssige normer: Samfundets syn på ældre forældre er i forandring. Det er i dag mere accepteret og almindeligt at få børn senere i livet, end det var tidligere generationer.

  • Bedre sundhed og levevilkår: Generelt bedre sundhed og levevilkår for kvinder betyder, at de er i stand til at føde børn i en højere alder end tidligere.

Dog er det vigtigt at understrege, at sen graviditet også medfører potentielle risici, både for mor og barn. Komplikationer som for eksempel svangerskabsdiabetes og præeklampsi forekommer hyppigere hos ældre mødre. Derudover kan der være en øget risiko for kromosomale afvigelser hos barnet.

220 fødsler til mødre over 45 år er et relativt lille tal i den store danske fødselsstatistik, men det markante skift i forhold til de unge mødre tyder på en udvikling, der fortjener yderligere opmærksomhed og forskning. Fremtidige analyser vil vise, om denne tendens er en kortvarig fluktuation eller en mere permanent forandring i den danske fødselsstatistik og hvilken betydning denne udvikling vil få for samfundet. Spørgsmålet om, hvorvidt dette er en bæredygtig tendens og dens langsigtede konsekvenser for både familier og sundhedsvæsenet, er afgørende at overveje i de kommende år.