Hvornår kalder man et foster for et barn?

Hvornår kaldes et foster for et barn?

I den medicinske terminologi defineres et foster som det udviklende menneskelige liv fra befrugtningen og frem til fødslen. Det betyder, at et foster fra ægcellens første deling efter befrugtning, indtil man fødes og begynder at indtage næring gennem munden og mave-tarm-kanalen.

På trods af denne medicinske definition, har begrebet “foster” ofte en negativ klang, der kan forbindes med svangerskabsafbrydelse. Derfor vælger mange at anvende alternative betegnelser, såsom “embryo” eller “udviklende barn”.

I Danmark er det imidlertid juridisk set tilladt at få foretaget en abort frem til 12. graviditetsuge. Efter 12. graviditetsuge kan der kun foretages en abort, hvis kvindens fysiske eller psykiske helbred er i fare, eller hvis barnet har en alvorlig sygdom.

I loven stilles der ikke krav om, at fosteret skal betegnes som et barn før 12. graviditetsuge. Det er op til den enkelte kvinde og læge at beslutte, hvordan de vil henvise til fosteret.

Men mange læger vælger at anvende betegnelsen “barn” efter 12. graviditetsuge, da det er her fosteret bliver levedygtigt uden for livmoderen. I denne periode af graviditeten er barnet fuldt ud udviklet og kunne overleve uden for livmoderen med hjælp fra lægehjælp.

Uanset om man vælger at kalde det et foster eller et barn, er det vigtigt at huske, at det er et menneskeliv, der udvikler sig. Det er et liv, der fortjener respekt og omsorg, uanset hvilken betegnelse man vælger at bruge.