Hvornår må børn selv bestemme over deres penge?

Penge og magt: Hvornår får børn selv bestemme?

Den økonomiske selvstændighed er en milepæl i en ungs liv. Det er ikke bare om at få en lønseddel, men også om at lære at forvalte sine egne penge ansvarligt. Men hvornår er børn egentlig modne nok til at træffe selvstændige beslutninger om deres økonomi? Svaret er ikke ligetil, og det afhænger af en række faktorer, der går ud over en specifik alder.

Lovgivningen er vag på området. 15-årsalderen nævnes ofte som et pejlemærke, hvor unge opnår en vis grad af handlefrihed med egne midler. Det betyder, at forældrene ikke kan bestemme, hvordan de tjente eller modtagne penge skal bruges uden den unges samtykke. Men det betyder ikke, at den unge automatisk har fuld økonomisk handlefrihed.

Tænk på det som en glidende overgang. En 15-årig, der kun får 50 kr. i lommepenge om ugen, har et mindre ansvar end en 17-årig, der arbejder deltid og har en betydelig indkomst. Derfor skal forældrenes rolle ses som en vejlederrolle, der tilpasses den unges alder, modenhed og økonomiske ansvar.

Fra lommepenge til selvstændig forvaltning – en gradvis proces:

• De små år (0-7 år): Her drejer det sig om at introducere grundlæggende begreber om pengeværdi. At spare til en legetøj, at forstå at penge ikke vokser på træer.
• Mellemfase (8-12 år): Lompenge bliver mere regelmæssige og barnet begynder at kunne forstå enkle budgetter. Sparing til større mål, som en cykel eller et computerspil, kan indføres. Forældrene har stadig fuld kontrol, men kan involvere barnet i beslutsningsprocessen.
• Ungdomsår (13-17 år): Her kommer den mere udfordrende fase. Forældrene skal gradvis give slip på kontrollen og lade den unge få mere indflydelse på brugen af sine penge. Det kan inkludere deltagelse i planlægning af større køb, åbning af en ungdomskonto og diskussioner om budgettering og ansvarlig forbrug. Vigtigt her er at give rum for fejl. At lære af en dårlig beslutning er en del af processen.
• Unge voksne (18+ år): Den fulde økonomiske ansvarlighed ligger hos den unge. Forældrene kan stadig tilbyde vejledning, men har ikke længere juridisk ret til at blande sig i pengeanliggender.

Forældrenes rolle som vejledere:

I stedet for at diktere, bør forældrene fokusere på at guide og undervise. Dette inkluderer:

• Åben kommunikation: At tale åbent om penge, budgetter og ansvarlig forbrug.
• Praktisk undervisning: At lære den unge om bankkonti, online betaling og budgettering.
• Tillid og ansvarlighed: At give den unge mulighed for at tage beslutninger og lære af sine fejl.
• At sætte grænser: Selvom den unge har ret til at bestemme over sine penge, kan der være behov for at sætte grænser for visse typer køb (f.eks. stoffer eller våben).

Det handler ikke om en specifik alder, men om en gradvis udvikling af økonomisk ansvarlighed. Den bedste tilgang er en individualiseret tilgang, der tager hensyn til den unges modenhed og situation. Kommunikation, tillid og en gradvis overdragelse af ansvar er nøglen til at hjælpe børn med at blive ansvarlige og selvstændige i deres økonomiske liv.