Kan man vælge kønnet på sit barn?

Kan man vælge kønnet på sit barn? Sandheden bag præimplantationsdiagnostik og naturlige metoder.

Drømmen om en lille pige eller en stærk dreng har eksisteret i generationer. Med moderne teknologi og en overflod af information online er spørgsmålet om, hvorvidt man kan vælge sit barns køn, blevet mere aktuelt end nogensinde. Mens muligheden for at se kønnet relativt tidligt i graviditeten er en realitet, er spørgsmålet om aktivt at vælge det mere komplekst.

Ultralydsscanning: Et kig ind i fremtiden, men ikke en garanti

Som de fleste vordende forældre ved, er ultralydsscanning et fantastisk redskab til at følge barnets udvikling. Omkring graviditetsuge 14 kan en erfaren sonograf ofte se, om det er en dreng eller en pige, men forudsigelsen er mere sikker omkring uge 20. Det er vigtigt at huske, at scanningen stadig er baseret på visuel vurdering af kønsorganerne, og fejl kan forekomme. Indtil uge 14 er kønsorganernes udvikling nemlig i et for tidligt stadie til at kunne foretage en sikker bestemmelse.

Men at se kønnet er ikke det samme som at vælge det.

Præimplantationsdiagnostik (PGD): Videnskaben bag udvælgelse

Den eneste medicinsk anerkendte metode til aktivt at vælge kønnet på sit barn er præimplantationsdiagnostik (PGD) kombineret med in vitro fertilisering (IVF). PGD er en avanceret teknik, hvor embryoner, der er skabt ved IVF, undersøges for genetiske sygdomme – og altså også for køn – før de implanteres i livmoderen.

Det er vigtigt at understrege, at PGD primært anvendes til at undgå nedarvede genetiske sygdomme, der er knyttet til kønnet, som f.eks. hæmofili, der primært rammer drenge. I visse lande, herunder Danmark, er kønssortering uden medicinsk begrundelse ikke tilladt. Etiske overvejelser om at vælge et køn frem for et andet rejser nemlig komplekse spørgsmål om lighed og risikoen for ubalance i kønsfordelingen i samfundet.

“Naturlige” metoder: Myter og virkelighed

Udover PGD florerer der en række “naturlige” metoder, der påstås at kunne øge sandsynligheden for at få en dreng eller en pige. Disse metoder involverer typisk ændringer i kost, samlejestilling og timing af ægløsning. Selvom nogle anekdotiske beviser kan findes, er der ingen videnskabeligt bevis for, at disse metoder reelt virker. Sandsynligheden for at føde en dreng eller en pige forbliver i bund og grund et spørgsmål om tilfældigheder.

Konklusion: Et spørgsmål om etik og teknologi

Selvom teknologien giver os mulighed for at se kønnet på vores børn relativt tidligt i graviditeten og endda vælge det ved hjælp af PGD i visse tilfælde, er det vigtigt at overveje de etiske implikationer. I mange lande er kønssortering uden medicinsk begrundelse ikke tilladt, og de “naturlige” metoder mangler videnskabelig understøttelse. I sidste ende er det vigtigste at fokusere på at give sit barn den bedst mulige start i livet, uanset køn. Den kærlighed og omsorg, man giver som forælder, er langt vigtigere end det biologiske køn, som barnet er født med.