Er højere fradrag godt?

Er Højere Fradrag Virkelig Godt for Alle? En Kritisk Analyse af Beskæftigelsesfradraget

I en tid med stigende inflation og et ønske om at motivere flere til at deltage i arbejdsstyrken, blev loftet for beskæftigelsesfradraget hævet i 2022. Tanken var god: Flere penge i lommerne på dem, der arbejder, skulle øge incitamentet til at arbejde og samtidig afbøde de økonomiske konsekvenser af de stigende priser. Men som med mange politiske tiltag er virkeligheden mere nuanceret end intentionen.

Beskæftigelsesfradraget, der i bund og grund er et skattefradrag, man får som lønmodtager, er designet til at gøre det mere attraktivt at arbejde. Når loftet hæves, betyder det teoretisk set, at flere lønmodtagere kan få gavn af fradraget. Dette er særligt relevant i en tid, hvor mange virksomheder kæmper med at finde kvalificeret arbejdskraft.

Men hævelsen af beskæftigelsesfradraget er ikke uden sine skyggesider. For det første er det vigtigt at understrege, at fordelen primært tilfalder dem, der allerede har en vis indkomst. Selvom det øgede fradrag potentielt kan gavne deltidsansatte, viser erfaringen, at mange af dem stadig vil opleve en højere samlet skattesats, hvis de skifter til fuldtidsarbejde. Dette skyldes, at de progressive skattesatser i Danmark betyder, at jo mere man tjener, jo højere en procentdel betaler man i skat.

Med andre ord kan en deltidsansat, der tjener under en vis grænse, ende med at betale mere i skat, hvis de går op i tid, selvom de samlet set tjener mere. Dette fænomen, ofte kaldet “poverty trap” (fattigdomsfælden), underminerer incitamentet til at arbejde mere og potentielt forhindrer folk i at realisere deres fulde arbejdspotentiale.

En anden kritik er, at beskæftigelsesfradraget ikke adresserer de underliggende årsager til lav beskæftigelse. Faktorer som manglende uddannelse, begrænset adgang til børnepasning og helbredsproblemer kan være væsentlige barrierer for arbejdsmarkedsdeltagelse. At kaste flere penge efter problemet i form af et øget fradrag løser ikke nødvendigvis disse mere komplekse udfordringer.

Konklusionen er ikke, at beskæftigelsesfradraget er en dårlig idé. Tværtimod kan det være et nyttigt værktøj i en større indsats for at fremme beskæftigelse. Men det er vigtigt at anerkende, at det ikke er en panacea, og at det kan have uforudsete konsekvenser for visse grupper. For at sikre, at fradraget rent faktisk gavner alle lønmodtagere og bidrager til en mere retfærdig og effektiv arbejdsstyrke, er det nødvendigt at overveje yderligere tiltag, der tackler de grundlæggende årsager til lav beskæftigelse og mindsker risikoen for fattigdomsfælder. Det kræver en helhedsorienteret tilgang, der kombinerer skattepolitik med investeringer i uddannelse, børnepasning og sundhedspleje. Kun på den måde kan vi skabe et arbejdsmarked, der reelt set gavner alle.