Hvad er den mest normale deleordning?

Den “normale” deleordning: En myte aflivet?

Forestillingen om den “normale” deleordning er en illusion. Der findes ingen universel løsning, der passer til alle familier efter en separation. Selvom 7/7-ordningen, hvor barnet skifter bopæl ugentligt, ofte fremhæves, og forskning peger på dens potentiale for at fremme trivsel på niveau med kernefamilier, er det vigtigt at understrege, at denne ordning ikke automatisk er den bedste for alle børn.

Mens 7/7-ordningen kan fungere optimalt i visse tilfælde, hvor forældrene bor relativt tæt på hinanden, har et godt samarbejde og barnet trives med den konstante skiften, er den ikke en garanti for succes. For andre børn kan den hyppige flytning være forstyrrende og skabe en følelse af rodløshed. Barnets alder, personlighed, temperament og forældrenes relation spiller alle en afgørende rolle i valget af den rigtige deleordning.

I stedet for at fokusere på en “normal” ordning, bør forældrene prioritere at skabe en individuelt tilpasset løsning, der tager udgangspunkt i deres barns specifikke behov og den givne familiesituation. Dette kræver åben kommunikation, fleksibilitet og vilje til at kompromittere fra begge forældres side.

For nogle børn kan en mere stabil base hos den ene forælder med regelmæssig samvær med den anden forælder være mere hensigtsmæssig. Andre børn kan trives med en asymmetrisk ordning, hvor de eksempelvis bor hos den ene forælder i hverdagene og den anden i weekenderne. Mulighederne er mange, og det vigtigste er at finde den ordning, der bedst understøtter barnets trivsel og udvikling.

At hævde, at 7/7-ordningen er den mest “normale” eller bedste, er en overforenkling af en kompleks problemstilling. Forskning peger på positive resultater med 7/7-ordningen i visse tilfælde, men det er afgørende at huske på, at hvert barn er unikt. I stedet for at blindt følge en påstået “norm”, bør forældre søge professionel rådgivning og sammen finde den deleordning, der skaber de bedste betingelser for deres barns fremtid. Det kan involvere familierådgivning eller hjælp fra en børnesagkyndig til at vurdere barnets behov og finde en løsning, der prioriterer barnets trivsel. Fokus bør altid være på at skabe et trygt og stabilt miljø for barnet, uanset hvilken form deleordningen tager.