Hvad skal man tjene for at være top 1 procent i Danmark?

Den usynlige rigdom: Hvordan unoterede aktier og offentlig gæld tegner et nyt billede af Danmarks 1%

Vi taler ofte om den øverste 1%, men hvor rige er de egentlig? Traditionelle formueopgørelser giver sjældent det fulde billede, da de ofte overser vigtige aktivklasser som unoterede aktier og effekten af offentlig gæld. Nye data afslører imidlertid en markant større formuekoncentration hos den rigeste procentdel end hidtil antaget. I 2022 kontrollerede den øverste 1% i Danmark hele 25,5% af den samlede formue, når disse ofte oversete aktiver medregnes. Dette tal tegner et billede af en betydelig og potentielt voksende ulighed, der fortjener nærmere undersøgelse.

Medregningen af unoterede aktier er afgørende for at forstå omfanget af formuekoncentrationen. Disse aktier, der ikke handles på den offentlige børs, repræsenterer ofte betydelige værdier, især for investorer i private equity og venturekapital. Traditionelle formueopgørelser har svært ved at indfange værdien af disse aktiver, hvilket resulterer i et ufuldstændigt billede af den reelle formuefordeling.

Offentlig gæld spiller også en overraskende rolle. Stigende offentlig gæld kan forstærke formueuligheden, da den øverste 1% typisk har en større andel af deres formue placeret i aktiver, der profiterer fra lave renter, som ofte følger med stigende gæld. Dette skaber en mekanisme, hvorved den rigeste del af befolkningen kan drage fordel af den offentlige gældsbyrdes vækst.

Den øgede formuekoncentration, som de 25,5% afslører, rejser en række vigtige samfundsøkonomiske spørgsmål. Hvordan påvirker denne koncentration social mobilitet og økonomisk vækst? Er det nuværende skattesystem tilstrækkeligt til at sikre en fair fordeling af velstand? Og hvilke konsekvenser har denne ulighed for den sociale sammenhængskraft i Danmark?

Det er vigtigt at understrege, at tallet på 25,5% ikke er et statisk punktum, men snarere et øjebliksbillede af en dynamisk situation. Fremtidig forskning bør fokusere på at forstå de langsigtede tendenser og de underliggende mekanismer, der driver denne formuekoncentration. En mere nuanceret forståelse af disse faktorer er afgørende for at kunne udvikle effektive politikker, der kan adressere ulighed og sikre en mere bæredygtig økonomisk fremtid for alle danskere. Det er derfor nødvendigt at fortsætte med at analysere og diskutere disse tal, så vi kan få et mere præcist billede af, hvad det vil sige at være en del af den øverste 1% i Danmark.