Hvad tjener en privatpraktiserende læge?

Den private praksis: En guldgrube eller et hårdt arbejde? Et kig på indtjeningen for privatpraktiserende læger.

Den offentlige debat om lægers løn er ofte præget af en klar skelnen: offentligt ansatte versus privatpraktiserende. Mens debatten ofte fokuserer på lønniveauet for offentligt ansatte læger, forbliver indtjeningen for privatpraktiserende læger en mere uklar størrelse. Det hersker en udbredt opfattelse af, at de private læger tjener betydeligt mere, men hvor meget mere – og hvad ligger bag den potentielle forskel?

En gennemsnitlig månedsløn på 88.000 kroner for privatpraktiserende læger er ofte nævnt i medierne. Dette tal, som naturligvis skal ses som et gennemsnit og dermed skjuler både betydelig spredning og en række faktorer, udløser en del diskussioner. Danske Regioner, for eksempel, pointerer denne forskel som et argument for en reduktion af taksterne for behandlinger hos private læger. Argumentet er, at en stor lønforskel kan være med til at skabe ubalance i sundhedssystemet og potentielt føre til færre læger i den offentlige sektor.

Men den høje gennemsnitsløn skjuler en kompleks virkelighed. En privatpraktiserende læges indtjening afhænger af en lang række faktorer, der går langt ud over blot antallet af konsultationer. Speciale spiller en afgørende rolle. En speciallæge inden for et eftertragtet område som f.eks. dermatologi eller plastikkirurgi vil utvivlsomt kunne opnå en væsentligt højere indtjening end en praktiserende læge med et mere generelt speciale. Ligeledes spiller placeringen en rolle; en praksis i et velhavende område vil sandsynligvis opleve højere patienttilgang og dermed højere indtjening.

Desuden er der en betydelig investering forbundet med at etablere og drive en privat praksis. Udgift til lokaler, personale, udstyr og administration udgør en betydelig del af omkostningerne. Den private læge bærer også selv risikoen for økonomisk succes eller mangel på samme. I modsætning til den offentligt ansatte læge, der har en fast løn, er indtjeningen for den privatpraktiserende læge direkte afhængig af antallet af patienter, effektiviteten af driften og den fastsatte takst for behandlingerne.

Derfor er det ufuldstændigt blot at se på den gennemsnitlige månedsløn på 88.000 kroner som en endelig indikator for indtjeningen i den private praksis. Bag tallet gemmer sig en bred vifte af faktorer, der påvirker den enkelte læges økonomi, fra valg af speciale til den geografiske placering og den personlige forretningsstrategi. For at opnå et mere nuanceret billede af privatpraktiserende lægers økonomiske situation er det nødvendigt at se dybere end blot gennemsnitslønnen og tage højde for alle de faktorer, der bidrager til den individuelle indtjening. Diskussionen om lønforskellen bør derfor ikke kun fokusere på tal, men også på de bagvedliggende faktorer og de forskellige udfordringer og fordele forbundet med begge sektorer.