Hvilken læge tjener mest?

Lønløftet i hvid kittel: En dybdegående kig på lægers indtjening

Spørgsmålet om hvilken læge der tjener mest, er både fascinerende og komplekst. En simpel søgning afslører sjældent det fulde billede, da lønninger for læger er stærkt afhængige af specialisering, anciennitet, arbejdstid og region. Mens offentligt tilgængelige data giver et glimt ind i de højeste lønninger, afslører de ikke den fulde fortælling om variationen og kompleksiteten inden for lægefaget.

Eksempelvis vakte overlæge Mohamad El-Faramwis årsløn på 3,2 millioner kroner i 2018, som offentliggjort af Dagens Medicin, stor opsigt. Denne løn, der dengang repræsenterede den højeste regionale lægeløn i Danmark, illustrerer potentialet for en vellykket og erfaren læge indenfor det offentlige system. Men det er vigtigt at understrege, at dette er et enkeltstående eksempel, og at mange andre faktorer påvirker den individuelle indtjening.

Faktorer der spiller ind på en læges indtjening:

• Specialisering: Kirurger, anæstesiologer og visse typer af specialister inden for onkologi eller hjertemedicin har typisk højere lønninger på grund af kompleksiteten i deres arbejde og det store ansvar de bærer. Derimod vil en læge i almen praksis, selv med mange års erfaring, typisk tjene væsentligt mindre.

• Ansvar og arbejdsbyrde: Ledende stillinger, som f.eks. overlæge eller ledende overlæge, medfører markant højere lønninger. Dette skyldes ikke kun det øgede ansvar, men også den ekstra administrative byrde der følger med. En læge i en stilling med vagtfunktion og stor patientkontakt vil også typisk have en højere løn end en læge med en mere kontorbaseret rolle.

• Regionale forskelle: Lønninger kan variere mellem regioner på grund af forskelle i overenskomster og budgetter. Regioner med større økonomiske ressourcer eller et større behov for specifikke specialer kan tilbyde højere lønninger.

• Privat versus offentlig sektor: Læger i den private sektor, f.eks. i private klinikker eller i selvstændig praksis, har typisk mulighed for at tjene mere end deres kolleger i den offentlige sektor, idet deres indtjening er mere direkte knyttet til antallet af patienter og den udførte behandling. Dog kræver det ofte en betydelig investering og mere administrativt arbejde.

Konklusion:

Mens det er muligt at identificere enkeltstående tilfælde af ekstremt høje lægelønninger, er det urealistisk at angive en specifik læge som “den, der tjener mest”. Indtjeningen afhænger af en kompleks sammensætning af faktorer, der gør det umuligt at give et enkelt, entydigt svar. Fokus bør i stedet rettes mod de strukturelle forhold, der påvirker lægers lønninger, og hvordan man sikrer en fair og attraktiv aflønning for alle kvalificerede læger, uanset specialisering og arbejdsplads.