Hvor mange får afslag på seniorpension?

Seniorpension: Flere får nu afslag – Hvad skyldes den markante stigning?

Antallet af danskere, der drømmer om en tilbagetrækning via seniorpension, men mødes af et afslag, er eksploderet de seneste år. Hvor kun en mindre brøkdel blev afvist i 2020, oplevede hele 38 procent af ansøgerne i 2023 at få et negativt svar fra ATP Livslang Pension. Dette svarer til, at næsten fire ud af ti ansøgere på seniorpension gik forgæves. Med over 14.500 ansøgninger i 2023, er det et betydeligt antal danskere, der nu må revurdere deres planer for alderdommen. Men hvad er årsagerne bag denne markante stigning i afslag?

Seniorpension er tiltænkt personer, der har haft et langt og ofte fysisk hårdt arbejdsliv, og som har svært ved at fortsætte i fuldtidsarbejde op til folkepensionsalderen. Den er et vigtigt sikkerhedsnet for mange, men de skærpede krav og den øgede konkurrence om ydelsen, ser ud til at gøre det sværere at opnå den.

Mulige forklaringer på stigningen i afslag:

• Skærpede kriterier: En væsentlig faktor kan være, at kriterierne for at opnå seniorpension er blevet strammet. Det kan handle om en mere restriktiv fortolkning af lovgivningen, eller ændringer i selve lovgivningen, som gør det sværere at leve op til kravene om nedsat arbejdsevne.
• Øget fokus på arbejdsmarkedstilknytning: Myndighederne kan have øget fokus på at undersøge ansøgernes reelle tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette indebærer en grundigere vurdering af om ansøgeren reelt har mulighed for at fortsætte i job, eventuelt med tilpasninger.
• Flere ansøgninger: En stigning i antallet af ansøgninger kan også presse systemet, og potentielt føre til en mere stringent sagsbehandling for at kunne håndtere volumen. Dette kan indirekte føre til flere afslag.
• Ændringer i arbejdsmarkedet: Selvom seniorpension er tiltænkt personer med fysisk nedslidning, er det muligt, at flere med andre former for udfordringer søger ydelsen. Ændringer i arbejdsmarkedet, hvor kravene til digitalisering og omstillingsevne stiger, kan føre til, at flere føler sig ude af stand til at fortsætte, selvom de ikke nødvendigvis er fysisk nedslidte i traditionel forstand.
• Manglende dokumentation: Mangel på tilstrækkelig og relevant dokumentation fra læger og andre fagpersoner kan også spille en rolle. Uden solid dokumentation, der underbygger ansøgerens begrænsninger, kan det være svært at opfylde kravene for seniorpension.

Konsekvenser og fremtidsperspektiver:

Den stigende tendens med afslag på seniorpension rejser vigtige spørgsmål om, hvorvidt systemet lever op til sit formål. Hvad sker der med de mange mennesker, der afvises? Er der behov for at justere kriterierne, så de bedre afspejler virkeligheden for dem, der har slidt sig op gennem et langt arbejdsliv?

Det er afgørende, at der følges op på udviklingen, og at der tages de nødvendige skridt for at sikre, at seniorpension fortsat er en reel mulighed for dem, der reelt har behov for den. Det kræver en åben dialog mellem politikere, myndigheder og de berørte borgere for at finde de bedste løsninger. For mange er seniorpension nemlig ikke blot en ydelse, men en mulighed for en værdig afslutning på et langt arbejdsliv.