Hvor mange kvinder søger bestyrelsesposter?

Jagten på Bestyrelseslokalet: Hvor mange kvinder drømmer om indflydelse?

Spørgsmålet om ligestilling i erhvervslivet er fortsat højaktuelt, og et af de mest tydelige eksempler på manglende balance findes i bestyrelseslokalerne. Selvom vi i Danmark er langt fremme på mange områder, halter vi stadig bagefter, når det kommer til at sikre en mere ligelig repræsentation af kvinder i de øverste ledelseslag.

En nylig opgørelse fra Erhvervsstyrelsen, der har analyseret kønsfordelingen i de 2.449 største private virksomheder, maler et tydeligt billede: Kvinder er markant underrepræsenterede. I 2022 var kun omkring 20% af alle bestyrelsesposter besat af kvinder. Dette tal, som er forbedret en smule i forhold til tidligere år, vidner stadig om et betydeligt uforløst potentiale.

Men hvor mange kvinder ønsker egentlig at indtage disse magtfulde positioner? Det er et spørgsmål, der er sværere at besvare. Det er nemt at fokusere på de eksisterende tal og konstatere en ubalance, men det er lige så vigtigt at forstå drivkræfterne bag – eller måske manglen på samme.

Hvad hindrer flere kvinder i at søge bestyrelsesposter?

Der kan være mange faktorer, der spiller ind:

• Manglende synlighed og netværk: Traditionelt set har bestyrelsesnetværk været domineret af mænd. Kvinder kan derfor have sværere ved at få adgang til information om ledige poster og blive overvejet til dem.
• Usikkerhed og selvtillid: Forskning har vist, at kvinder generelt er mere tilbageholdende med at søge stillinger, hvor de ikke føler sig 100% kvalificerede, mens mænd i højere grad vil “chancer” og søge alligevel.
• Forventninger og prioriteringer: Familieliv, karrierepres og samfundets forventninger kan spille en rolle i kvinders prioriteringer. Bestyrelsesarbejde er tidskrævende, og det kan være svært at balancere med andre forpligtelser.
• Selektion og rekruttering: Selvom mange virksomheder er opmærksomme på behovet for diversitet, kan der stadig være ubevidste bias i rekrutteringsprocesserne, som resulterer i, at kvinder overses.
• Manglende rollemodeller: Færre kvinder i bestyrelser betyder færre rollemodeller, hvilket kan gøre det sværere for andre kvinder at se sig selv i de samme positioner.

Vejen frem: Tiltag for at fremme kvindelig repræsentation

For at ændre på den nuværende situation er der behov for en målrettet indsats på flere fronter:

• Mere transparens i rekrutteringsprocesserne: Virksomheder bør aktivt søge efter kvalificerede kvindelige kandidater og sikre, at deres rekrutteringsprocesser er objektive og fair.
• Udvikling af kvindelige ledertalenter: Virksomheder bør investere i mentorprogrammer og ledelseskurser, der er specifikt rettet mod kvinder, for at styrke deres kompetencer og selvtillid.
• Fokus på netværk og synlighed: Kvinder bør aktivt søge at udvide deres netværk og deltage i relevante fora, hvor de kan møde potentielle bestyrelsesmedlemmer og lære mere om bestyrelsesarbejde.
• Politisk fokus: Lovgivning og politiske initiativer kan også spille en rolle i at fremme kvindelig repræsentation i bestyrelser, for eksempel gennem kvoter eller incitamenter.

Udfordringen med at få flere kvinder i bestyrelser handler ikke kun om at opfylde et tal eller demonstrere ligestilling for syns skyld. Det handler om at udnytte det fulde potentiale af talentmassen og sikre, at virksomhederne træffer bedre og mere velovervejede beslutninger. Diversitet i bestyrelsen kan føre til øget innovation, bedre risikostyring og en mere inkluderende virksomhedskultur.

Spørgsmålet er derfor ikke blot hvor mange kvinder der søger bestyrelsesposter, men også hvad vi kan gøre for at skabe et miljø, hvor flere kvinder motiveres til at søge, og hvor deres kompetencer og erfaringer bliver anerkendt og værdsat. Det er en investering i en mere retfærdig og bæredygtig fremtid for dansk erhvervsliv.