Hvor mange timer arbejder man i Japan?

Arbejdstimer i Japan: Myte og virkelighed bag “Karoshi”

Japan er kendt for sin høje arbejdsmoral og dedikation til arbejdet. Rygterne om de lange arbejdsdage lever i bedste velgående, og billedet af den udmattede “salaryman” der falder i søvn i toget er en fast del af den vestlige forestilling om Japan. Men hvor mange timer arbejder japanere egentlig? Og er den berygtede “karoshi” (død af overarbejde) stadig en udbredt realitet?

Myten om 12-timers arbejdsdage:

Påstanden om, at en 12-timers arbejdsdag er “hverdagskost” for japanere, er en generalisering, der dækker over en mere nuanceret virkelighed. Det er sandt, at lange arbejdsdage forekommer, og at nogle virksomheder forventer en enorm arbejdsindsats fra deres ansatte. Dette er ofte kombineret med en stærk følelse af pligt og en kultur, hvor det at være den sidste der forlader kontoret, kan opfattes som et tegn på dedikation og hårdt arbejde.

Men de officielle statistikker tegner et andet billede. Ifølge OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development) arbejdede japanere i gennemsnit 1.607 timer i 2022. Dette er under OECD-gennemsnittet, og markant mindre end lande som Mexico, Colombia og Costa Rica. Dette tal inkluderer både fuldtids- og deltidsansatte, og er et udtryk for det samlede antal arbejdstimer i landet.

Realiteter bag tallene:

Selvom gennemsnittet ikke er så alarmerende, er der alligevel væsentlige udfordringer i den japanske arbejdskultur:

• Overarbejde: Selv om gennemsnittet ikke er ekstremt højt, er der stadig en betydelig andel af japanske arbejdstagere, der arbejder meget over. Dette kan skyldes pres fra ledelsen, manglende ressourcer eller simpelthen en kultur, hvor det at sige nej til opgaver er svært.
• Utilstrækkelig udnyttelse af feriedage: Japanerne er kendt for ikke at udnytte deres feriedage fuldt ud. Dette kan skyldes frygten for at falde bagud eller blive set som mindre dedikerede.
• “Service-overarbejde”: Mange japanere udfører ulønnet overarbejde, hvilket ikke registreres i de officielle statistikker. Dette kan indebære at blive efter lukketid for at rydde op, forberede næste dags arbejde eller deltage i sociale aktiviteter med kolleger, som betragtes som en del af jobbet.
• Karoshi: Desværre er “karoshi” stadig en realitet. Selvom antallet af dødsfald forårsaget af overarbejde er faldende, er det stadig et alvorligt problem, der kræver opmærksomhed.

Regeringens indgreb og ændringer i arbejdskulturen:

Den japanske regering har implementeret en række politikker for at tackle problemet med overarbejde, herunder:

• Begrænsning af overarbejde: Der er indført lovgivning, der begrænser det maksimale antal overarbejdstimer, som en medarbejder må arbejde.
• Præmie-fridage: Virksomheder opfordres til at give deres ansatte “premium fredage”, hvor de kan forlade arbejdet tidligt den sidste fredag i måneden.
• Fremme af work-life balance: Regeringen støtter initiativer, der fremmer en bedre balance mellem arbejde og privatliv, såsom fleksible arbejdstider og telearbejde.

Derudover sker der en gradvis ændring i den japanske arbejdskultur. Yngre generationer er mere bevidste om work-life balance og er mindre villige til at acceptere de traditionelle lange arbejdsdage. Virksomheder begynder også at indse, at en udbrændt medarbejder ikke er en produktiv medarbejder, og de eksperimenterer med nye måder at organisere arbejdet på.

Konklusion:

Selvom billedet af den udmattede japanske arbejder er en overdrivelse, er der stadig betydelige udfordringer i den japanske arbejdskultur. Overarbejde, utilstrækkelig udnyttelse af feriedage og “service-overarbejde” er stadig udbredte problemer, der kan føre til stress og udbrændthed. Heldigvis er der tegn på forandring, og både regeringen og virksomhederne forsøger at skabe en mere bæredygtig og menneskelig arbejdskultur. Fremtiden for arbejdstimer i Japan vil sandsynligvis være en kombination af traditionel dedikation og et stigende fokus på work-life balance.