Hvornår startede 5 dages arbejdsuge?

Kampen for Fredag Fri: Historien om 5-dages arbejdsuge i Danmark

I dag tager vi det næsten for givet: weekenderne er hellige, og fredag er synonym med afslutningen på arbejdsuge og starten på fritid. Men vejen til den 5-dages arbejdsuge i Danmark var lang og brolagt med konflikter og forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det var en sejr, der blev vundet, ikke en selvfølgelighed.

Selvom den 5-dages arbejdsuge formelt blev indført i Danmark i 1974, skal vi se længere tilbage for at forstå de kræfter, der var på spil. Før 1974 var den typiske arbejdsuge nemlig seks dage, ofte med op til 48 timer. Det betød lange dage og begrænset tid til familie, fritidsaktiviteter og personlig udvikling.

Historisk set har ønsket om at mindske arbejdstiden været en konstant faktor i arbejdsmarkedets udvikling. Fra de tidlige industribyer, hvor arbejderne sled under kummerlige forhold, til nutidens kontorlandskaber, har kravet om mere fritid været et centralt element i fagforeningernes kamp. Internationalt set har lignende kampe udspillet sig, ofte med blodige konfrontationer og lange strejker.

I Danmark tog kampen for kortere arbejdstid fart i starten af det 20. århundrede. Fagforeningerne argumenterede for, at en kortere arbejdsuge ikke blot ville forbedre arbejdernes livskvalitet, men også øge produktiviteten og mindske arbejdsløsheden. Arbejdsgiverne var dog skeptiske. De frygtede faldende produktion og øgede omkostninger.

Det tog årtier med forhandlinger, kompromisser og periodiske strejker, før idéen om en 5-dages arbejdsuge for alvor vandt fodfæste. I årene op til 1974 var der en gradvis udbredelse af ordninger med kortere arbejdstid i visse sektorer, ofte som resultat af overenskomstforhandlinger. Men det var først med den formelle indførelse i 1974, at den 5-dages arbejdsuge blev en standard i dansk arbejdsliv.

Selvom 1974 markerede en afgørende milepæl, betød det ikke enden på debatten om arbejdstid. Spørgsmål som flekstid, deltid og muligheden for yderligere at forkorte arbejdstiden er fortsat relevante i dagens samfund. Kampen for en bedre balance mellem arbejde og fritid fortsætter, og historien om den 5-dages arbejdsuge minder os om, at fremskridt ofte kræver vedholdenhed, dialog og en vilje til at udfordre status quo.