Hvad kalder man bedsteforældres søskende?

Mellem generationer: De svære slægtskabstermer

Slægtskab kan være forvirrende, især når vi bevæger os ud over den nærmeste familie. Mens mor, far, søster og bror er lette at forstå, bliver det hurtigt mere komplekst, når vi når til bedsteforældres søskende. Hvad kalder man dem egentlig?

Det enkle svar er: grandonkel eller grandtante. Disse termer er både enkle og almindeligt forståelige, og de dækker effektivt både den biologiske bror eller søster til din bedstefar eller bedstemor. Uanset om det er en onkel eller tante på din bedstemors eller bedstefars side, anvendes disse betegnelser konsekvent.

Men hvad med ægtefællerne til disse søskende? En bedstefars brors kone eller en bedstemors søsters mand? Her bliver det mere uklart, og der findes ikke et universelt accepteret dansk udtryk. Traditionelt set har man ofte brugt betegnelserne grandonkel og grandtante også i disse tilfælde. Det er en funktionel løsning, da det fastholder den let forståelige struktur og giver en klar angivelse af relationen til familien.

Man kunne forestille sig at bruge udtryk som “bedstemors svoger” eller “bedstefars svigerinde”, men disse betegnelser er mindre almindelige og kan føles lidt mere formelt og måske endda forvirrende. De indeholder heller ikke samme følelse af nærhed og tilknytning som “grandonkel” og “grandtante”.

I sidste ende er det vigtigste, at man bruger en betegnelse, der er forståelig for alle involverede. Den simple og almindeligt anvendte “grandonkel” og “grandtante” er derfor ofte den bedste løsning, uanset om der er tale om en biologisk eller sviger-relation. Vigtigst er den fælles forståelse af slægtskabet og de relationer, der er knyttet til det. Et smil og et naturligt samvær opvejer altid enhver sproglig usikkerhed.