Hvem kører mest, mænd eller kvinder?

Bag rattet: Køn, kilometer og kørevaner i Danmark

Danskerne er et folkefærd på hjul. Bilen er for de fleste en uundværlig del af hverdagen, der binder sammen arbejde, fritid og familieliv. Men hvem er det egentlig, der sidder mest bag rattet? Er det mændene, der dominerer landevejene, eller er forskellen mindre, end man umiddelbart skulle tro? Statistikkerne tegner et klart billede: Mænd kører generelt mere end kvinder i Danmark.

I 2021, et år der dog var præget af restriktioner i forbindelse med COVID-19-pandemien, kørte danske mænd i gennemsnit 13.200 kilometer om året, mens kvinder kun tilbagelagde 10.800 kilometer. Dette repræsenterer en markant forskel på hele 22 %. Det betyder, at en gennemsnitlig mand tilbagelægger næsten 2.400 kilometer mere end en gennemsnitlig kvinde årligt. Denne statistiske forskel afspejler en bredere tendens, der afspejler sig i forskellige aspekter af kørevaner og mobilitet.

Men hvad er årsagen til denne tydelige forskel? Forklaringen er sandsynligvis multifacetteret og involverer en kombination af sociale, økonomiske og kulturelle faktorer.

En væsentlig faktor er erhvervsmæssige forskelle. Traditionelt har mænd haft en højere andel af job, der kræver mere kørsel, som f.eks. chaufførjob, salgsjob med udearbejde eller job i brancher, der involverer mere mobilitet. Kvinder har derimod ofte haft job med mere begrænset mobilitetskrav, hvor hjemmearbejde eller arbejdspladser tæt på bopælen er mere almindelige. Selvom denne tendens er i forandring, og flere kvinder indtager ledende stillinger og professionsjob med mere kørsel, er den stadig en væsentlig medvirkende faktor til den observerede forskel.

Familieforhold spiller også en rolle. I familier med børn er det ofte mændene, der står for at køre børnene til aktiviteter, til skole og til fritidsarrangementer. Det kan dog også være en faktor, der understreger uligheden i køremønstre, da det kan indikere en ulige fordeling af huslige opgaver og familieliv.

Endelig kan kulturelle normer og traditioner spille en rolle. Selvom kønskønnet er under forandring, er der potentielt stadig en kulturel forventning om, at mænd er mere mobile og tager ansvar for kørsel i familiekontekster.

Det er vigtigt at understrege, at dette kun er en statistisk tendens, og der findes selvfølgelig mange undtagelser. Mange kvinder kører langt mere end 10.800 kilometer om året, og mange mænd kører langt mindre. Men de overordnede tal afslører en klar forskel, der kræver en mere nuanceret forståelse af de underliggende årsager. Fremtidige analyser bør fokusere på at undersøge, hvordan disse tendenser udvikler sig i takt med ændringer i arbejdsmarkedet, familiemønstre og kønsroller i samfundet. For at skabe en mere ligelig fordeling af kørsel, og dermed også en mere bæredygtig og ligelig mobilitet, er det nødvendigt at forstå dynamikkerne bag tallene og adressere de underliggende sociale og kulturelle faktorer.