Hvad koster det at bygge et supersygehus?

Supersygehusets skyhøje pris: Mere end bare mursten og mørtel

Byggeriet af nye supersygehuse er et milliardprojekt, der involverer langt mere end blot opførelsen af en bygning. Odense Universitetshospitals aktuelle pris på 8,2 milliarder kroner illustrerer tydeligt de komplekse faktorer, der driver omkostningerne i vejret, og giver et indblik i de udfordringer, fremtidige supersygehusprojekter står overfor. De 8,2 milliarder er ikke blot et tal på et regneark; de repræsenterer en betydelig offentlig investering med vidtrækkende konsekvenser.

Den officielle forklaring på den halve milliard kroner i merudgifter peger på en cocktail af tre hovedingredienser: inflation, COVID-19-pandemien og krigen i Ukraine. Inflationen har skubbet prisen på byggematerialer i vejret, hvilket er en umiddelbart forståelig faktor. Men effekten af pandemien og krigen er mere komplekse.

COVID-19 forårsagede forsinkelser i leverancer, lukkede ned for produktion og forstyrrede globale forsyningskæder. Dette resulterede i mangel på specifikke materialer og en stigning i transportpriser, der påvirkede projektets tidsplan og budget. Krigen i Ukraine har yderligere forværret situationen, da Ukraine er en betydelig leverandør af råvarer til byggeindustrien, hvilket har ført til prisstigninger og nye udfordringer med at skaffe nødvendige materialer.

Men prisstigningerne er ikke kun begrænset til materialer. Man skal også medregne stigende lønomkostninger for de mange involverede faggrupper, fra arkitekter og ingeniører til håndværkere og rengøringspersonale. En kompleks byggeproces som den, der er involveret i et supersygehus, er afhængig af et nøje samspil mellem mange forskellige aktører, og forsinkelser hos én part kan have dominoeffekt på hele projektet.

Derudover skal man huske på, at den oprindelige prisanslag ofte undervurderer kompleksiteten af et sådant projekt. Uforudsete udfordringer med grundforholdene, ændringer i kravspecifikationer og justeringer i forbindelse med design kan alle bidrage til merudgifter.

Den endelige pris på Odense Universitetshospital tjener derfor som en påmindelse om, at byggepriserne på supersygehuse er dynamikke og sårbare over for eksterne faktorer. Fremtidige projekter bør derfor indarbejde større fleksibilitet i budgettering og tidsplanlægning og tage højde for potentielle risikofaktorer som de nævnte. En mere robust og transparent budgetteringsproces er afgørende for at sikre, at fremtidige supersygehuse ikke ender med at blive endnu dyrere end forventet og belaste den offentlige økonomi unødvendigt. Det er en investering i fremtidens sundhedsvæsen, der kræver en omhyggelig og realistisk tilgang til økonomistyring.