Hvad skriver man til en, som har fået kræft?

Når ordene føles utilstrækkelige: Hvad man skriver til en, der har fået kræft

At høre om en vens, families eller kollegas kræftdiagnose kan efterlade en med en følelse af tomhed og magtesløshed. Man vil gerne sige det rigtige, tilbyde trøst og støtte, men ordene kan virke utilstrækkelige og kluntede. Frygten for at sige noget forkert kan endda lamme én. Men stilheden er sjældent den bedste løsning. At række ud, selv med simple ord, viser at du tænker på dem og er der for dem.

Det er vigtigt at huske, at der ikke findes et magisk svar eller en perfekt formulering. Det vigtigste er, at din hensigt er ægte og kærlig. Nedenstående er nogle overvejelser og eksempler, der kan hjælpe dig med at finde de rigtige ord i denne svære situation:

1. Anerkend og udtryk din medfølelse:

Start med at anerkende det, du har hørt, og udtryk din medfølelse. Det kan være så simpelt som:

• “Jeg er så ked af at høre om din diagnose. Det må være en forfærdelig oplevelse.”
• “Jeg blev meget berørt, da jeg hørte om din kræftdiagnose. Mine tanker er hos dig.”
• “Jeg er så ked af det for dig. Jeg kan kun forestille mig, hvor svært det må være.”

2. Vis ægte interesse og tilbyd plads til følelser:

Undgå klichéer og forsøg på at minimere situationen. Vær i stedet åben for at lytte og anerkende den ramtes følelser.

• “Hvordan har du det egentlig? Jeg ved godt, det er et stort spørgsmål, men jeg vil bare gerne vide, hvordan du oplever det.”
• “Du må endelig sige pyt eller øv, hvis ordene svigter – dine følelser er helt forståelige.” (Som eksemplet fra din forespørgsel fremhæver, er dette en fin og empatisk formulering).
• “Det er okay at være ked af det, vred, bange… Alle følelser er tilladt i den her situation.”
• “Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, men jeg vil gerne lytte, hvis du har brug for at tale.”

3. Tilbyd konkret hjælp (uden at være påtrængende):

Undgå vage løfter om hjælp. Tilbyd i stedet specifikke ting, du kan gøre.

• “Jeg vil gerne hjælpe med praktiske ting. Kan jeg handle for dig, passe børnene, køre dig til aftaler?”
• “Sig til, hvis jeg kan gøre noget for dig og din familie. Selvom det bare er at slå græsset eller lave mad.”
• “Jeg ved ikke, hvad du har brug for, men jeg er her. Kan jeg hjælpe med at finde information om behandlinger eller støttegrupper?”

4. Undgå floskler og velmenende, men potentielt sårende kommentarer:

Undgå at sige ting som:

• “Du skal bare tænke positivt!” (Positivitetspres kan være kontraproduktivt)
• “Jeg kender én, der havde det, og han/hun…” (Alle er forskellige, og en andens erfaring er ikke nødvendigvis relevant)
• “Det skal nok gå godt.” (Ingen kan garantere udfaldet)

5. Vær tilgængelig og følg op:

Det er vigtigt at vise, at du er der på den lange bane. Send en sms, ring eller besøg (hvis det er passende) med jævne mellemrum.

• “Jeg tænker på dig og sender dig gode tanker.”
• “Jeg ved godt, der kan gå lang tid imellem, men jeg vil bare sige, at jeg stadig tænker på dig.”

Vigtigst af alt: Vær dig selv og tal fra hjertet.

Selvom disse råd kan være nyttige, er det vigtigste at være autentisk og tale fra hjertet. Din ærlighed og medfølelse vil skinne igennem, uanset hvilke ord du vælger. Husk, at det er okay ikke at have alle svarene. Bare vær der, lyt og støt. Din tilstedeværelse kan gøre en stor forskel.