Hvem drikker mest alkohol i EU?

0 udsigt

Danske unge topper europæiske statistikker for alkoholindtag. Sundhedsstyrelsen peger på et risikabelt forbrug, hvor grænser afprøves. Chefkonsulent Kit Broholm udtrykker bekymring over de unges eksperimenterende forhold til alkohol.

Kommentar 0 kan lide

Den danske druk-paradoks: Unge topper EU, men kulturen ændrer sig

Danmark fremstår som en alkohol-paradoksal nation i EU. Mens den generelle alkoholforbrug i Danmark ligger på et niveau, der ikke nødvendigvis skiller sig markant ud fra andre europæiske lande, er det en specifik gruppe, der vækker bekymring hos Sundhedsstyrelsen: de unge. De danske unge indtager mere alkohol end deres jævnaldrende i de fleste andre EU-lande, og dette skaber en situation med stigende risikofaktorer for både fysisk og psykisk helbred.

Tallene taler et tydeligt sprog. Selvom den præcise placering kan variere afhængigt af undersøgelsesmetoder og aldersgrupper, placerer danske unge sig konsekvent i toppen af ​​EU-statistikkerne for alkoholindtag. Dette betyder ikke blot et højere gennemsnitligt forbrug, men også en mere udbredt tendens til at drikke i risikable mængder. ”Vi ser en tendens til, at unge eksperimenterer mere med alkohol end tidligere, og de grænser, der før var sat, bliver afprøvet,” forklarer Kit Broholm, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen.

Denne tendens skyldes sandsynligvis en sammensmeltning af faktorer. Den danske alkoholpolitik, der har været præget af en relativt liberal tilgang i forhold til tilgængelighed og priser, spiller en rolle. Samtidig er der et socialt pres, der kan få unge til at indtage alkohol for at passe ind eller for at opleve en social accept. Socialmedier bidrager også til at skabe et billede af alkoholforbrug som en normal og endda ønskværdig del af ungdomskulturen. Dette billede kan dog være misvisende og forstærke en farlig norm.

Broholm understreger dog, at der også er tegn på ændringer i alkoholforbruget blandt unge. Et øget fokus på sundhed og velvære, kombineret med en mere oplyst debat om alkoholens skadelige virkninger, kan bidrage til en langsom, men stabil nedgang i det problematiske forbrug. Denne udvikling er dog endnu ikke tilstrækkelig til at kompensere for den nuværende situation.

Sundhedsstyrelsen arbejder aktivt på at bekæmpe det risikable alkoholforbrug hos unge gennem forskellige initiativer, der spænder fra oplysningskampagner til forebyggende tiltag i skoler og ungdomsmiljøer. En vigtig del af denne indsats er at fremme et mere nuanceret billede af alkohol, der ikke romantiserer eller glorificerer det skadelige forbrug.

Afslutningsvis står Danmark over for en udfordring: at bekæmpe et højt alkoholforbrug blandt unge, der konsekvent placerer landet i toppen af ​​EU-statistikkerne. Selvom der er tegn på positive ændringer, er der behov for fortsatte og målrettede indsatser for at beskytte de unge og fremme et mere ansvarligt forhold til alkohol. Den danske debat omkring alkoholpolitik og ungdomskultur spiller en afgørende rolle i at ændre denne trend og bryde den problematiske cyklus af risikabelt alkoholforbrug.