Hvem drikker mest alkohol i Skandinavien?

Den skandinaviske shot: Hvem løfter glasset mest?

Skandinavien, kendt for sin hygge og sin natur, rummer også en fascinerende – og til tider bekymrende – side af sin kultur: alkoholforbruget. Mens myten om den altid beruset viking måske er en overdrivelse, så er der stadig et betydeligt forskelligt forbrug af alkohol på tværs af de nordiske lande. Men hvem drikker egentlig mest? Svaret er nuanceret, og afhænger af, hvilken aldersgruppe man ser på.

I den bredere befolkning er det ikke helt så entydigt, som man måske tror. Mens Norge i perioder har haft et højere per capita-forbrug, viser nyere undersøgelser et mere varieret billede. Finland og Sverige har i årevis ligget nogenlunde på samme niveau, med et moderat forbrug i forhold til andre europæiske lande. Island har et lavere forbrug, og har i mange år haft en streng alkoholpolitik, der har haft en indflydelse på forbruget.

Men det er i ungdomsgruppen, billedet bliver markant anderledes. Her skiller Danmark sig ud. Danmarks ungdom har et bemærkelsesværdigt højt alkoholforbrug i sammenligning med andre nordiske lande. Det er ikke bare en lille forskel; talrige undersøgelser peger på en markant højere forekomst af binge drinking (dvs. at drikke sig meget beruset på kort tid) og et generelt højere alkoholindtag blandt danske unge end blandt deres nordiske jævnaldrende.

Hvorfor er dette tilfældet? Forklaringen er kompleks og involverer en række faktorer. Adgangen til alkohol i Danmark er relativt let, og alkoholreklamer er udbredt. Desuden spiller sociale normer en væsentlig rolle. Alkohol indgår ofte som en integreret del af sociale sammenkomster blandt unge i Danmark, og presset til at drikke med kan være højt. Samtidig mangler der måske tilstrækkelig forebyggende indsats og oplysning om alkoholens skadelige virkninger på de unge.

Det er dog vigtigt at huske, at statistikker kun fortæller en del af historien. Bag tallene om alkoholforbrug gemmer sig individuelle historier om både ansvarlig nydelse og problematisk misbrug. Den høje andel af danske unge, der drikker, er en indikation på et behov for en mere nuanceret debat og en mere målrettet forebyggelsesindsats, der tager højde for de specifikke faktorer, der bidrager til problemet i Danmark. Konklusionen er derfor ikke bare “Danske unge drikker mest”, men snarere at der er behov for en dybere forståelse af de underlæggende årsager bag det høje alkoholforbrug blandt danske unge for at kunne implementere effektive løsninger.