Hvem får oftest demens?

Hvem rammes oftest af demens? Et blik på alder, risikofaktorer og “tidlig debut”

Demens er en samlebetegnelse for en række hjernesygdomme, der gradvist forringer kognitive funktioner som hukommelse, sprog, rumlig orientering og dømmekraft. Mens mange forbinder demens med alderdom, er sandheden mere nuanceret. Lad os dykke ned i, hvem der oftest rammes, og hvad der spiller ind.

Alder er den største risikofaktor:

Den mest dominerende faktor for at udvikle demens er alder. Risikoen stiger markant, jo ældre man bliver. Statistikker viser, at:

• Sjældent før 60 år: Demens er relativt sjældent før 60-årsalderen.
• Stigning efter 65 år: Forekomsten stiger eksponentielt efter 65 år, hvor omkring 5-10% af befolkningen i denne aldersgruppe er ramt.
• Høj forekomst hos ældre over 85 år: Blandt personer over 85 år kan op mod 30-40% have en form for demens.

Det betyder dog ikke, at alle ældre automatisk udvikler demens. Alder øger risikoen, men andre faktorer spiller også en væsentlig rolle.

Andre risikofaktorer, der spiller ind:

Ud over alder er der en række andre faktorer, der kan øge risikoen for at udvikle demens. Nogle af disse kan vi påvirke, mens andre er medfødte eller uundgåelige:

• Genetik: Arvelighed spiller en rolle, især ved visse former for demens, som f.eks. familiær Alzheimers sygdom.
• Livsstil: Usund livsstil, herunder rygning, overdrevent alkoholforbrug, mangel på motion og usund kost, kan øge risikoen.
• Hjerte-kar-sygdomme: Tilstande som højt blodtryk, forhøjet kolesterol og diabetes øger risikoen for vaskulær demens, som skyldes problemer med blodtilførslen til hjernen.
• Tidligere hovedtraumer: Gentagne eller alvorlige hovedtraumer kan øge risikoen for demens senere i livet.
• Uddannelsesniveau: Studier tyder på, at et højere uddannelsesniveau kan virke beskyttende. Dette kan skyldes “kognitiv reserve”, hvor en mere aktiv hjerne er bedre rustet til at kompensere for de skader, demens medfører.
• Social isolation: Manglende social interaktion og ensomhed kan også øge risikoen.

Demens i yngre alder – en særlig udfordring:

Selvom demens primært rammer ældre, er det vigtigt at anerkende, at den også kan forekomme hos yngre mennesker, ofte defineret som under 65 år. Dette kaldes “tidlig debut” demens. Selvom det er mindre almindeligt, udgør det en betydelig udfordring.

Som indledningen pointerer, kan tidlig debut demens have enorme konsekvenser. Personer i denne aldersgruppe er ofte stadig i arbejde, har familie at forsørge og et aktivt socialt liv. Diagnosen kan føre til:

• Tab af job og indtægt: Mange er nødt til at stoppe med at arbejde, hvilket skaber økonomiske problemer.
• Belastning på familien: Partner og børn skal ofte overtage plejeopgaver, hvilket kan være meget krævende.
• Social isolation: Det kan være svært at opretholde sociale relationer, når man kæmper med demens.
• Psykisk belastning: Både den diagnosticerede og deres pårørende oplever ofte angst, depression og sorg.

Konklusion:

Selvom alder er den primære risikofaktor for demens, er det vigtigt at huske, at andre faktorer også spiller en rolle. Ved at leve en sund livsstil, forebygge hjerte-kar-sygdomme og opretholde et aktivt socialt liv kan man potentielt mindske sin risiko. Og selvom tidlig debut demens er sjælden, er det en realitet, der kræver særlig opmærksomhed og støtte til de berørte. Det er essentielt at øge bevidstheden omkring demens i alle aldre for at sikre tidlig diagnose, relevant behandling og den bedst mulige livskvalitet for alle, der rammes.