Hvor lever man kortest i Danmark?

Ishøj: En kommune i skyggen af kort levealder

Ishøj. Navnet vækker måske ikke umiddelbart stærke associationer, men for den, der kigger nærmere på kommunens statistikker, aftegner sig et billede præget af en udfordring: Ishøj har Danmarks laveste gennemsnitlige levealder, blot 79,8 år. Dette tal placerer kommunen markant under landsgennemsnittet og rejser vigtige spørgsmål om sociale uligheder og tilgængeligheden af sundhedsydelser.

Mens mange kommuner kappes om at fremvise flotte tal for sundhed og velvære, står Ishøj i en anderledes situation. 79,8 år er ikke blot et tal; det repræsenterer en forskel på potentielt over et årti sammenlignet med de kommuner, hvor borgerne lever længst. Denne betydelige forskel kræver en dybere analyse end blot at pege på den lave gennemsnitlige levealder.

Hvad er årsagerne til denne markante afvigelse? Svaret er komplekst og sandsynligvis multifaktorielt. Man kan pege på en række sociale faktorer, som spiller en rolle. Ishøj har en høj andel af lavindkomstfamilier og en stor indvandrerbefolkning, der ofte møder barrierer i forhold til at navigere i det danske sundhedssystem. Adgang til sundhedsydelser, både forebyggende og kurative, kan være begrænset af økonomiske og sproglige vanskeligheder.

Dårlig boligkvalitet, begrænset adgang til grønne områder og en generel mangel på sociale ressourcer kan ligeledes bidrage til den lavere levealder. Stress, usikkerhed og et dårligt helbred kan være en ond cirkel, der forværrer situationen for de mest udsatte borgere. Manglende integration og social isolation kan også spille en betydelig rolle, idet et stærkt socialt netværk har vist sig at være essentielt for et langt og sundt liv.

Kommunen selv er naturligvis bevidst om udfordringen. For at vende udviklingen kræves der en målrettet indsats, der fokuserer på at forbedre levevilkårene for alle borgere. Dette kræver en flerstrenget strategi, der omfatter:

• Forbedring af adgangen til sundhedsydelser: En mere brugervenlig og sprogligt tilpasset information om sundhedssystem og forebyggende tiltag er nødvendig.
• Socialt arbejde og integration: Større fokus på integration og forebyggelse af social isolation er afgørende.
• Boligpolitik: Bedre boligforhold er essentielt for borgernes velvære.
• Forebyggelse og sundhedsfremme: Investering i forebyggende sundhedsarbejde, herunder fokus på folkesundhed, motion og ernæring.

Ishøjs lave gennemsnitlige levealder er et alarmsignal. Det er ikke blot et spørgsmål om statistik, men om menneskers liv og velvære. At løse denne udfordring kræver et omfattende samarbejde mellem kommune, sundhedsvæsen og civilsamfundet – en fælles indsats for at give alle borgere i Ishøj en chance for et langt og sundt liv. Fremtidens Ishøj skal være en kommune, hvor alle har lige muligheder for et godt liv, uanset baggrund og økonomiske forhold.