Hvor meget af vores skat går til sundhed?

2 udsigt

I 2023 brugte Danmark en betragtelig sum på sundhedsvæsenet. De samlede udgifter landede på 262,9 milliarder kroner. Interessant nok markerer dette et skift i tendensen, da det repræsenterer et fald på 2 procent sammenlignet med det foregående år. Dette svarer til en reduktion på 5,4 milliarder kroner i de samlede sundhedsudgifter.

Kommentar 0 kan lide

Sundhedsudgifter: En faldende andel af den danske skattekrone?

Danmarks sundhedsvæsen er et velfærdssamfundets hjørnesten, og årlige udgifter på over 200 milliarder kroner understreger dets betydning. Men hvor stor en del af vores skatter finansierer egentlig dette system? At give et præcist tal er vanskeligt, da det afhænger af flere faktorer, bl.a. definitionen af “sundhedsudgifter” og den samlede skatteindtægt. Men vi kan få et overblik ved at analysere de tilgængelige data.

I 2023 beløb de samlede sundhedsudgifter sig til 262,9 milliarder kroner – et fald på 2 procent eller 5,4 milliarder kroner sammenlignet med 2022. Dette fald, der potentielt kan skyldes en række faktorer som ændringer i medicinpriser, effektiviseringer i sundhedssystemet eller ændringer i sygdomsmønstre, er værd at bemærke. Dog er det vigtigt at huske, at et enkeltårs fald ikke nødvendigvis indikerer en langsigtet tendens.

For at forstå andelen af skat, der går til sundhed, skal vi sætte tallet i relation til den samlede skatteindtægt. Denne skatteindtægt omfatter både direkte og indirekte skatter, og er underlagt årlige variationer. At fastsætte et eksakt tal for 2023 kræver adgang til de endelige regnskaber fra både staten og kommunerne, som ofte offentliggøres med forsinkelse.

Alligevel kan vi illustrere problemstillingen. Lad os antage en hypotetisk situation, hvor den samlede danske skatteindtægt i 2023 var 1.200 milliarder kroner (et forenklet eksempel for at illustrere princip). I dette tilfælde ville sundhedsudgifterne udgøre ca. 22% af skatteindtægten (262,9 milliarder / 1.200 milliarder * 100%). Denne procentdel er dog en grov estimation og kan variere signifikant afhængigt af den præcise skatteindtægt.

Konklusionen er, at selvom de samlede sundhedsudgifter er betydelige, er det svært at angive en præcis procentdel af skatteindtægten, der går til sundhed, uden at have adgang til de komplette og opdaterede offentlige regnskaber. Ovenstående eksempel illustrerer dog størrelsesordenen og understreger behovet for transparent og let tilgængelig information om fordelingen af skatterne i det danske samfund. Yderligere analyse og sammenligning med tidligere år er nødvendigt for at identificere langsigtede trends og udvikle en mere præcis forståelse af sundhedsvæsenets finansiering.