Hvordan bliver man undersøgt for gigt?

Undersøgelse for Gigt: Fra Klinik til Billeddiagnostik

Har du smerter i leddene, der bliver værre med bevægelse? Stivhed om morgenen, der gradvist aftager? Så er det muligt, at du har slidgigt. Det kan være bekymrende, men det er vigtigt at søge lægehjælp for at få en korrekt diagnose og starte den rette behandling. Men hvordan foregår en undersøgelse for gigt egentlig?

Den Kliniske Undersøgelse: Lægens Første Skridt

Rejsen mod en diagnose starter typisk med en konsultation hos din egen læge. Lægen vil begynde med at spørge ind til dine symptomer. Vær så præcis som muligt omkring:

• Smertens karakter: Hvordan føles smerten? Er den skarp, dunkende eller murrende?
• Smertens placering: Hvilke led er involveret? Er det kun ét led eller flere?
• Smertens intensitet: På en skala fra 1 til 10, hvor slemt er smerten?
• Tidspunkt på dagen: Er smerten værst om morgenen, aftenen eller efter aktivitet?
• Udvikling over tid: Hvornår startede smerten, og hvordan har den udviklet sig?
• Ledsagende symptomer: Oplever du hævelse, rødme eller varme omkring leddet?

Efter den indledende samtale vil lægen foretage en klinisk undersøgelse. Dette indebærer en fysisk undersøgelse af de berørte led. Lægen vil:

• Mærke på leddet: For at vurdere, om der er hævelse, varme eller ømhed.
• Bevæge leddet: For at vurdere bevægeligheden og mærke efter knasen eller andre lyde.
• Teste leddets stabilitet: For at udelukke andre potentielle problemer.

Ud fra symptomerne og den kliniske undersøgelse vil lægen ofte kunne stille en foreløbig diagnose slidgigt.

Billeddiagnostik: Røntgen, Ultralyd og MR-Scanning

I de fleste tilfælde er yderligere undersøgelser ikke nødvendige for at stille diagnosen slidgigt. Dog kan billeddiagnostik være nyttigt i visse situationer:

• Røntgen: Dette er den mest almindelige form for billeddiagnostik ved slidgigt. Røntgenbilleder kan vise tegn på slid, såsom indsnævring af ledspalten, knoglepålejringer (osteofytter) og fortykkelse af knoglen under brusken (subkondral sklerose). Røntgen anvendes dog ofte mest i forbindelse med planlægning af eventuelle operationer.

• Ultralyd: Ultralyd kan bruges til at vurdere bløddelene omkring leddet, såsom sener, muskler og slimhinder. Det kan også bruges til at visualisere væske i leddet.

• MR-scanning (Magnetisk Resonans): MR-scanning giver det mest detaljerede billede af leddet og de omkringliggende strukturer. Den kan vise skader på brusk, ledbånd, sener og muskler. MR-scanning bruges sjældent rutinemæssigt, men kan være nyttigt i komplekse tilfælde eller hvis der er mistanke om andre årsager til smerterne.

Andre Undersøgelser? Sjældent Nødvendigt.

I langt de fleste tilfælde er blodprøver eller andre undersøgelser ikke nødvendige for at diagnosticere slidgigt. Dog kan lægen i visse tilfælde vælge at tage blodprøver for at udelukke andre årsager til ledsmerterne, såsom leddegigt (reumatoid arthritis) eller andre inflammatoriske sygdomme.

Konklusion: En Samlet Vurdering er Afgørende

Diagnosen slidgigt stilles primært på baggrund af dine symptomer og den kliniske undersøgelse. Billeddiagnostik kan være nyttigt til at bekræfte diagnosen og udelukke andre årsager til smerterne, men er ikke altid nødvendigt. Det vigtigste er, at lægen foretager en grundig vurdering af din situation for at sikre den mest korrekte diagnose og den bedste behandlingsplan for dig. Husk at tale åbent og ærligt med din læge om dine smerter og bekymringer – det er det første skridt mod at få den hjælp, du har brug for.