Hvordan ved man, at man har glutenallergi?
For at afgøre om du har glutenallergi, kan lægen analysere en blodprøve for at se efter specifikke antistoffer. Desuden kan en kikkertundersøgelse af tyndtarmen afsløre tegn på skade. Under denne undersøgelse udtages små vævsprøver fra slimhinden. Disse prøver undersøges efterfølgende i et laboratorium for at fastslå, om der er karakteristiske forandringer, der indikerer glutenallergi.
Mere end bare maveonde: Hvordan finder man ud af, om man har glutenallergi?
Glutenallergi, også kendt som cøliaki, er en alvorlig autoimmun sygdom, der påvirker tyndtarmen. I modsætning til glutenintolerance, hvor symptomerne kan være ubehagelige men oftest forbigående, kan ubehandlet cøliaki føre til langvarige skader på tarmsystemet og øge risikoen for andre sygdomme. Men hvordan ved man egentlig, om man har denne sygdom?
Symptomerne på cøliaki er notorisk varierede og kan derfor være svære at identificere. Mange oplever klassiske mave-tarmproblemer som diarré, oppustethed, mavesmerter og vægttab. Men cøliaki kan også manifestere sig på mere uventede måder, med symptomer som træthed, anæmi, knogleskørhed, hudproblemer (som f.eks. eksem), neurologiske problemer, og hos børn kan der være vækstproblemer og forsinket pubertet. Netop denne bred vifte af symptomer gør diagnosen vanskelig, og mange går i lang tid med udiagnosticeret cøliaki.
Diagnosen: En kombination af test og undersøgelse
En læge vil typisk starte med at udspørge patienten grundigt om deres symptomer og familiehistorie. Har andre i familien cøliaki eller andre autoimmune sygdomme? En positiv familieanamnese øger risikoen betydeligt.
Derefter er det nødvendigt med objektive test. De mest anvendte er:
-
Blodprøver: Disse undersøger for antistoffer mod gluten i blodet. Høje niveauer af specifikke antistoffer (f.eks. anti-tTg-antistoffer og anti-endomysium antistoffer) indikerer en øget risiko for cøliaki. Dog er en positiv blodprøve ikke altid en endelig diagnose.
-
Gastroskopi (kikkertundersøgelse af tyndtarmen): Denne undersøgelse er afgørende for at bekræfte diagnosen. Ved hjælp af et tyndt, fleksibelt instrument med et kamera i enden, undersøger lægen tyndtarmen. Hvis der er mistanke om cøliaki, udtages små vævsprøver (biopsier) fra tarmslimhinden.
-
Vævsprøveanalyse: Vævsprøverne undersøges i et laboratorium for at afgøre, om der er typiske forandringer i tarmslimhinden, der karakteriserer cøliaki. Disse forandringer involverer typisk en fortykkelse af slimhinden og en ændring i strukturen af tarmtarmcellerne (villi).
En diagnose kræver alle tre trin: En positiv blodprøve øger mistanken, men det er først efter gastroskopi med biopsier, og den efterfølgende histologiske undersøgelse, at diagnosen cøliaki kan stilles.
Vigtigt: Hvis man har mistanke om cøliaki, må man ikke selv fjerne gluten fra kosten før man har fået stillet en diagnose. Glutenfri kost før test kan give et falsk negativt resultat.
En diagnose af cøliaki er et vigtigt skridt mod at opnå en bedre helbredstilstand. En streng glutenfri diæt er den eneste effektive behandling, og det er essentielt at få professionel vejledning i, hvordan man opnår dette. Kontakt derfor din læge, hvis du har mistanke om, at du har cøliaki. Tidlig diagnose og behandling kan forhindre langvarige helbredsproblemer.
#Diagnose#Glutenallergi#SymptomerKommenter svaret:
Tak for dine kommentarer! Din feedback er meget vigtig, så vi kan forbedre vores svar i fremtiden.