Hvorfor anlægges kateter?

Kateter: En Hjælpende Hånd ved Urininkontinens, Men Med Forbehold

Urininkontinens, eller ufrivillig vandladning, kan have en stor indvirkning på livskvaliteten. For nogle kan et kateter være en løsning, der tilbyder en vej tilbage til en mere normal hverdag. Men hvad indebærer kateterisering egentlig, og hvorfor vælger man denne løsning?

Hvad er et kateter?

Et kateter er et tyndt, fleksibelt rør, der indføres i urinrøret for at tømme blæren. Der findes forskellige typer af katetre, herunder:

• Intermitterende kateter: Indføres flere gange dagligt af personen selv eller en hjælper. Det fjernes straks efter blæren er tømt.
• Permanent kateter (urinvejskateter): Bliver siddende i blæren over længere tid, typisk flere uger eller måneder. Det er forbundet til en pose, hvor urinen opsamles.
• Suprapubisk kateter: Indsættes gennem et lille kirurgisk snit i maven direkte ind i blæren.

Hvorfor anlægges et kateter ved urininkontinens?

Kateterisering bruges primært af tre væsentlige årsager:

• Praktiske hensyn: Urininkontinens kan gøre det vanskeligt at forlade hjemmet, deltage i sociale aktiviteter eller passe et arbejde. Et kateter kan give den inkontinente person mulighed for at leve et mere aktivt liv uden frygt for uheld.
• Hygiejniske årsager: Konstant ufrivillig vandladning kan føre til hudirritation, infektioner og ubehagelig lugt. Et kateter holder huden tør og ren, hvilket forebygger disse problemer.
• Sociale faktorer: Inkontinens kan være forbundet med skam og isolation. Et kateter kan mindske disse følelser og give den inkontinente person mere selvtillid i sociale situationer. Det kan give frihed til at deltage i aktiviteter uden konstant at bekymre sig om adgangen til et toilet.

Risici ved kateterisering: Vigtigt at overveje

Selvom et kateter kan være en livline for nogle, er det vigtigt at være opmærksom på de potentielle risici, især ved permanent kateterisering:

• Urinvejsinfektioner (UVI): Dette er den hyppigste komplikation ved kateterisering. Kateteret kan give bakterier adgang til urinvejene, hvilket kan føre til blærebetændelse eller nyrebækkenbetændelse.
• Ubehag og smerter: Indsættelsen og tilstedeværelsen af kateteret kan være ubehageligt eller smertefuldt for nogle personer.
• Blod i urinen: Kateterisering kan forårsage irritation i urinrøret, hvilket kan føre til blod i urinen.
• Sten i blæren: Langvarig kateterisering kan øge risikoen for dannelse af blæresten.
• Skader på urinrøret: Forkert håndtering af kateteret kan beskadige urinrøret.

Konklusion: Afvejning af fordele og ulemper

Beslutningen om at anlægge et kateter skal altid træffes i samråd med en læge eller en specialuddannet sygeplejerske. Det er vigtigt at afveje fordelene ved kateterisering i forhold til de potentielle risici og at undersøge alle alternative behandlingsmuligheder for urininkontinens, som f.eks. bækkenbundsøvelser, medicin eller kirurgi. Permanent kateterisering bør betragtes som en sidste udvej, når andre metoder ikke har vist sig effektive, og altid med omhyggelig overvågning for at minimere risikoen for komplikationer. En god livskvalitet er vigtig, men sikkerhed og sundhed skal prioriteres.