I hvilke lande er der flest underernærede?

Når mad er en mangelvare: Landene hvor underernæring stadig trives

Underernæring er et globalt problem, der rammer millioner af mennesker verden over. Mens fremskridt er blevet gjort i mange regioner, er der desværre stadig lande, hvor adgangen til tilstrækkelig og nærende mad er en daglig kamp for en stor del af befolkningen. Tal fra 2019 kaster lys over, hvor alvorlig situationen var i visse områder af verden.

I 2019 udmærkede fire lande sig desværre negativt i statistikkerne over underernæring:

• Nordkorea: Med en alarmerende procentdel på 42,4% af befolkningen, der lider af underernæring, stod Nordkorea over for en kæmpe udfordring. Faktorer som politisk isolation, økonomiske sanktioner, og gentagne naturkatastrofer har bidraget til den udbredte fødevaremangel.

• Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo): Krig, konflikt og politisk ustabilitet har længe plaget DR Congo, hvilket har resulteret i en uhyggelig høj underernæringsrate på 41,7%. Adgangen til mad er ofte begrænset på grund af infrastruktur, der er ødelagt, og landbrugsaktiviteter, der er forstyrret.

• Liberia: Trods fred og genopbygning efter mange år med borgerkrig, kæmpede Liberia stadig med underernæring i 2019. 38,9% af befolkningen oplevede utilstrækkelig adgang til næring, hvilket peger på dybereliggende udfordringer med fattigdom, landbrugsproduktion og adgang til sundhedstjenester.

• Congo: Ligesom nabolandet DR Congo, har også Congo oplevet konflikt og ustabilitet, der har bidraget til en høj andel underernærede. I 2019 var 37,7% af befolkningen ramt af underernæring.

Hvorfor er det vigtigt at tale om underernæring?

Underernæring er mere end bare sult. Det handler om en mangel på essentielle næringsstoffer, der er afgørende for fysisk og mental udvikling. For børn kan det føre til vækststandsning, nedsat kognitiv funktion og øget sårbarhed over for sygdomme. For voksne kan det resultere i reduceret arbejdsevne og generel svækkelse.

Vejen frem

Bekæmpelse af underernæring kræver en mangefacetteret tilgang. Det involverer:

• Styrkelse af landbruget: Investering i bæredygtige landbrugspraksisser, der øger fødevareproduktionen og forbedrer adgangen til lokale markeder.
• Fred og stabilitet: At skabe sikre og stabile miljøer, hvor familier kan dyrke deres egne afgrøder og handle frit.
• Adgang til sundhedstjenester: At sikre, at alle har adgang til ernæringsrådgivning, behandling af underernæring og forebyggende sundhedstjenester.
• Uddannelse: At fremme uddannelse om korrekt ernæring og hygiejne, især blandt kvinder og unge piger.

Selvom tallene fra 2019 giver et dystert billede, er det vigtigt at huske, at underernæring er et problem, der kan løses. Ved at arbejde sammen på tværs af landegrænser og investere i de rette løsninger, kan vi sikre, at alle har adgang til den næring, de har brug for, for at leve et sundt og produktivt liv. Det kræver fortsat opmærksomhed, politisk vilje og konkrete handlinger for at vende udviklingen og skabe en verden, hvor mad er en ret, og ikke et privilegium.