Kan man få glutenallergi senere i livet?

Kan man udvikle glutenallergi senere i livet? En dybere forståelse af cøliaki og glutenintolerance

Spørgsmålet om, hvorvidt man kan udvikle glutenallergi senere i livet, er komplekst. Selvom den autoimmune sygdom cøliaki ofte diagnosticeres i barndommen, er det bestemt muligt at udvikle den som voksen. Og selvom “glutenallergi” ikke er den medicinsk korrekte betegnelse, da det er cøliaki og glutenintolerance, vi taler om, er oplevelsen for mange den samme: ubehag ved indtag af gluten.

Cøliaki: En autoimmun reaktion der kan opstå når som helst

Cøliaki er en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber tyndtarmen, når gluten indtages. Gluten er et protein, der findes i hvede, rug og byg. Denne autoimmune reaktion beskadiger tarmvilli, de små fingerlignende udvækster i tyndtarmen, der er ansvarlige for at optage næringsstoffer fra maden.

Det er vigtigt at understrege, at cøliaki ikke er en allergi i traditionel forstand, men en autoimmun sygdom. Allergier involverer typisk IgE-antistoffer, mens cøliaki er karakteriseret ved andre antistoffer, som transglutaminase antistoffer (TG2) og endomysium antistoffer (EMA).

Selvom genetik spiller en væsentlig rolle i udviklingen af cøliaki (bærer af generne HLA-DQ2 og HLA-DQ8), er det ikke ensbetydende med, at man vil udvikle sygdommen. Faktorer som miljømæssige triggere, tarmflora og immunforsvarets generelle tilstand spiller også ind. Det betyder, at cøliaki potentielt kan udvikles i voksenalderen, selvom man tidligere har tolereret gluten fint.

Symptomerne kan være diffuse og let forveksles

Symptomerne på cøliaki kan variere meget fra person til person. Nogle oplever klassiske symptomer som diarré, oppustethed, mavesmerter og vægttab. Andre har mere diffuse symptomer som træthed, jernmangel, knoglesmerter, hududslæt (Dermatitis Herpetiformis), infertilitet og neurologiske problemer.

Dermatitis Herpetiformis: Hudlidelse som tegn på Cøliaki

Dermatitis Herpetiformis (DH) er en kløende, blæredannende hudlidelse, der ofte ses i forbindelse med cøliaki. Den er karakteriseret ved små, intenst kløende blærer og papler (små hævelser) på albuer, knæ, balder og hovedbund. DH betragtes som en huds manifestation af cøliaki, og den behandles primært med en streng glutenfri diæt. Diagnosen stilles ofte via en hudbiopsi taget fra området med udslæt.

Diagnose og behandling

Hvis man mistænker cøliaki, er det vigtigt at søge læge. Diagnosen stilles typisk ved hjælp af blodprøver, der måler niveauet af antistoffer mod transglutaminase (TG2) og endomysium (EMA). Hvis blodprøverne er positive, vil en gastroskopi med biopsi fra tyndtarmen være nødvendig for at bekræfte diagnosen.

Behandlingen af cøliaki er en livslang glutenfri diæt. Det betyder, at man skal undgå alle produkter, der indeholder hvede, rug og byg. Dette kan være en stor omvæltning, men det er afgørende for at undgå skader på tyndtarmen og lindre symptomerne.

Glutenintolerance: Et mere uklart billede

Udover cøliaki findes der også en tilstand kaldet glutenintolerance, eller non-cøliaki gluten sensitivitet (NCGS). Dette er en tilstand, hvor man oplever symptomer efter indtag af gluten, men uden at have cøliaki eller hvedeallergi. Symptomerne kan ligne dem ved cøliaki, men der er ingen skader på tyndtarmen. Årsagen til glutenintolerance er stadig uklar, men det menes at involvere en reaktion på gluten eller andre komponenter i hvede.

Konklusion

Ja, man kan godt udvikle cøliaki senere i livet. Det er vigtigt at være opmærksom på symptomerne og søge læge, hvis man har mistanke om cøliaki. Selvom en glutenfri diæt er en stor omvæltning, er den nødvendig for at beskytte tyndtarmen og lindre symptomerne. Og husk, selvom “glutenallergi” ofte bruges i daglig tale, er det vigtigt at forstå forskellen mellem cøliaki, glutenintolerance og en egentlig hvedeallergi for at få den korrekte diagnose og behandling.