Kan man tænke sig syg?

Kan man tænke sig syg? Ja, helbredsangst kan gøre det meget virkeligt.

Vi kender alle følelsen af at have en smule ondt i halsen og straks tænke det værste – er det bare en forkølelse, eller er det mon influenza? For de fleste er det en kortvarig bekymring, som forsvinder, når vi bliver raske. Men for andre er frygten for sygdom en konstant følgesvend, der kan dominere deres liv og faktisk føre til, at de føler sig syge. Ja, man kan tænke sig syg. Det handler om helbredsangst, også kendt som hypochondri.

Helbredsangst er ikke bare en mild bekymring. Det er en decideret angstlidelse, hvor frygten for at være alvorligt syg overtager styringen. Personer med helbredsangst fortolker selv helt normale kropslige fornemmelser som tegn på en alvorlig sygdom. Et lille stik i brystet kan tolkes som et forestående hjerteanfald, en almindelig hovedpine som en hjernetumor, og en svag summen i øret som et tegn på demens.

Frygten skaber symptomerne

Det paradoksale ved helbredsangst er, at selve angsten kan skabe eller forstærke fysiske symptomer. Kroppen reagerer på stress og angst ved at frigive hormoner, der kan give en række ubehagelige fornemmelser. Hjertebanken, svimmelhed, svedtendens, maveproblemer og muskelspændinger er blot nogle af de fysiske manifestationer, som angsten kan fremkalde. Disse symptomer tolkes så yderligere som bekræftelse på, at noget er galt, hvilket skaber en ond cirkel.

Konsekvenserne af helbredsangst

Helbredsangst kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte. Udover den konstante frygt og de fysiske symptomer, kan det føre til:

• Overdreven lægebesøg: Personen søger konstant lægehjælp og gennemgår utallige undersøgelser i et forsøg på at finde en forklaring på deres symptomer og blive beroliget.
• Undgåelse: Personer med helbredsangst kan undgå visse aktiviteter, steder eller mennesker i frygt for at blive smittet eller udsat for noget, der kan skade deres helbred.
• Isolation: Angsten kan føre til social isolation, da personen har svært ved at fokusere på andet end sin frygt for sygdom.
• Depression: Den konstante angst og bekymring kan føre til nedtrykthed og i værste fald depression.
• Funktionsnedsættelse: Helbredsangst kan have en betydelig indvirkning på arbejdslivet, familielivet og sociale relationer.

Hvad kan man gøre?

Helbredsangst er en lidelse, der kan behandles. Der er flere effektive behandlingsmetoder, der kan hjælpe med at bryde den onde cirkel:

• Kognitiv adfærdsterapi (KAT): KAT fokuserer på at identificere og ændre de negative tankemønstre, der ligger bag angsten. Terapien hjælper personen med at udfordre sine katastrofetanker og udvikle mere realistiske perspektiver.
• Medicin: I nogle tilfælde kan medicin, som antidepressiva, være en hjælp til at reducere angstniveauet.
• Psykoedukation: At lære om helbredsangst og hvordan den påvirker kroppen og sindet, kan hjælpe personen med at forstå sine symptomer og føle sig mere tryg.
• Afslapningsteknikker: Teknikker som mindfulness, meditation og yoga kan hjælpe med at reducere stress og angst.

Hvis du tror, at du eller en du kender lider af helbredsangst, er det vigtigt at søge professionel hjælp. Med den rette behandling kan man lære at håndtere angsten og genvinde kontrollen over sit liv. Det handler ikke om at ignorere sin krop, men om at lære at fortolke kroppens signaler på en mere realistisk og afbalanceret måde.