Hvad kostede det at udvikle rejsekortet?

Den dyre bip: Hvad kostede Rejsekortet virkelig?

“Bip!” Lyden er efterhånden blevet en fast del af den danske kollektive transport. Men bag det simple bip gemmer sig en kompleks og bekostelig historie om udviklingen og implementeringen af Rejsekortet. Officielt har projektet kostet over to milliarder kroner, som Ingeniøren har rapporteret. Men gemmer der sig mere bag dette tal? Er de reelle omkostninger ved Rejsekortet højere end vi tror?

De to milliarder dækker primært de direkte udgifter til udvikling af selve teknologien, produktionen af kortene og opsætningen af den nødvendige infrastruktur, såsom check-in/check-ud standere og bagvedliggende systemer. Men hvad med de indirekte omkostninger?

Tænk på alle de timer, passagerer har brugt på at forholde sig til systemet – fra at købe og oplade kort, til at fejlfinde og kontakte kundeservice. Disse “tabte” timer repræsenterer en betydelig omkostning, som sjældent medregnes i det officielle regnskab. Forestil dig den samlede produktivitet, der kunne være opnået, hvis disse timer var blevet brugt på arbejde, studier eller fritidsaktiviteter.

Derudover har der været talrige problemer og forsinkelser undervejs, som har ført til yderligere udgifter. Opgraderinger, fejlrettelser og justeringer af systemet har løbende kostet penge, og det er svært at få et præcist overblik over disse ekstraomkostninger. Det er derfor sandsynligt, at det endelige regnestykke for Rejsekortet er betydeligt højere end de officielt oplyste to milliarder.

En anden skjult omkostning er den manglende innovation, som Rejsekortet potentielt har forårsaget. Ved at investere så massivt i én specifik teknologi, har man måske bremset udviklingen af alternative og potentielt mere effektive løsninger inden for billettering og betaling i den kollektive transport. Tænk på de muligheder, der ligger i mobile betalingsløsninger og integration med andre digitale platforme.

Det er derfor vigtigt at se ud over det officielle tal, når man diskuterer omkostningerne ved Rejsekortet. De reelle omkostninger er sandsynligvis langt højere, når man medregner de indirekte udgifter, de løbende justeringer og den potentielt tabte innovation. “Bip!” Lyden af Rejsekortet er måske enkel, men historien bag er kompleks og bekostelig. En historie der fortjener en mere dybdegående analyse end blot et enkelt tal.