Hvor meget har vurderingssystemet kostet?

Fire milliarder kroner og stadig ingen endelig vurdering: Prisen for IT-systemets fiasko?

Det nye IT-system til ejendomsvurdering, et projekt der har trukket sig ud over otte lange år, har kostet den danske stat svimlende fire milliarder kroner. Til trods for denne enorme investering er systemet langt fra driftsklart og kan ikke udføre endelige vurderinger. Prognoser peger på, at det tidligst bliver i 2025, at systemet vil være i stand til at levere på sin kerneopgave.

De fire milliarder kroner omfatter ikke blot udvikling af selve softwaren, men også omkostninger til konsulenter, projektledelse, lønninger til de involverede medarbejdere i både den offentlige sektor og private virksomheder, samt løbende vedligeholdelse og udbedring af fejl under den langvarige udviklingsproces. Det præcise forbrug på de forskellige områder er endnu ikke offentliggjort, hvilket skaber yderligere usikkerhed og uigennemsigtighed omkring projektet.

Spørgsmålet er nu, om de fire milliarder kroner har været en velinvesteret sum. Svaret er umiddelbart et rungende nej. For selv om systemet til sidst forhåbentlig vil fungere, er forsinkelserne og den enorme prislapp en skarp kritik af projektets styring og gennemførelse. Den manglende transparens omkring budgetforbruget forstærker denne kritik.

En række eksperter peger på manglende forudseenhed og realistisk projektledelse som væsentlige årsager til fiaskoen. Kompleksiteten af at digitalisere et sådant system, der skal håndtere et enormt datamængde og integrere med eksisterende systemer, er selvfølgelig betydelig. Men spørgsmålet er, om der har været tilstrækkelig kompetence og ressourcer til at håndtere denne kompleksitet, og om der har været tilstrækkelig kontrol og opfølgning undervejs.

Sagen rejser også spørgsmål om fremtidige IT-projekter i den offentlige sektor. Der er behov for en grundig evaluering af, hvad der gik galt i dette tilfælde, for at forhindre lignende fiaskoer i fremtiden. En sådan evaluering bør inkludere en transparent redegørelse for de samlede omkostninger og en analyse af de ledelsesmæssige og tekniske udfordringer, der førte til den massive overskridelse af både tidsplan og budget. Kun på denne måde kan man sikre, at skatteydernes penge bruges effektivt og ansvarligt på fremtidige IT-projekter.

Fire milliarder kroner er et beløb, der kunne have finansieret en række vigtige sociale initiativer. Den dyre lære af dette projekt må derfor være, at grundig planlægning, realistisk budgettering og transparent projektstyring er afgørende for succes med store IT-projekter i den offentlige sektor.