Hvornår skal man ringe til sin læge?

Hvornår skal du ringe til din læge – og hvornår skal du ringe til lægevagten? En guide til akutte situationer.

Vi kender det alle sammen: Det er fredag aften, weekenden banker på døren, og pludselig rammer en mystisk mavepine, en feber stiger ubønhørligt, eller måske blusser en kendt skavank op med hidtil uset styrke. Men hvornår er det nok, og hvornår skal man overveje at kontakte en læge? Og endnu vigtigere: Hvem skal man ringe til?

Den gyldne regel er simpel: Hvis du oplever en akut forværring af dit helbred, som du vurderer ikke kan vente til din egen læge åbner igen, så er lægevagten din primære kontakt. Men lad os dykke lidt dybere ned i nuancerne.

Din egen læge – din faste anker

Din egen læge er din primære kontaktperson, når det kommer til din sundhed. De kender din historik, dine kroniske lidelser og har et overblik over din samlede sundhedstilstand. Derfor er det altid bedst at kontakte din egen læge, hvis du har spørgsmål eller oplever symptomer, der ikke er akutte eller livstruende. Planlæg et besøg, ring i telefontiden, eller book en tid online.

Lægevagten – akut hjælp uden for normal åbningstid

Lægevagten er etableret for at sikre, at du kan få lægehjælp uden for din egen læges åbningstid. De er der for at håndtere de situationer, der kræver hurtig handling, men som ikke er så alvorlige, at de kræver en ambulance.

Her er nogle eksempler på situationer, hvor det er relevant at kontakte lægevagten:

• Pludselig, kraftig smerte: Uforklarlig og intens smerte i brystet, maven eller hovedet, som ikke lindres af smertestillende medicin.
• Høj feber, der ikke reagerer på medicin: Specielt hos børn og ældre er det vigtigt at være opmærksom på høj feber, der ikke falder, selvom du giver febernedsættende medicin.
• Åndedrætsbesvær: Hvis du pludselig får svært ved at trække vejret, piver eller hoster voldsomt.
• Kraftig opkastning eller diarré: Hvis du har voldsom opkastning eller diarré, der fører til dehydrering.
• Allergiske reaktioner: Hvis du oplever en kraftig allergisk reaktion med udslæt, hævelse eller åndedrætsbesvær.
• Akutte psykiske problemer: Hvis du oplever en akut psykisk krise og har brug for akut hjælp.

Vigtigt: Husk at lægevagten primært behandler akutte problemer. De kan ikke ordinere medicin til kroniske lidelser eller udskrive recepter på medicin, du normalt får af din egen læge.

Hvornår skal du ringe 112?

Det er essentielt at kende forskellen mellem, hvornår du skal ringe til lægevagten, og hvornår du skal ringe 112. Ring 112 i livstruende situationer, som for eksempel:

• Mistanke om hjertestop: Bevidstløshed, manglende vejrtrækning.
• Mistanke om blodprop i hjernen: Pludselig lammelse, talebesvær eller synsforstyrrelser.
• Svære ulykker: Ved alvorlige skader efter ulykker.
• Kraftig blødning: Hvis du bløder kraftigt og ikke kan stoppe blødningen.

Konklusion:

At vurdere, hvornår man skal kontakte en læge, kan være svært, især når det sker uden for normal åbningstid. Husk at lytte til din krop og stole på din intuition. Hvis du er i tvivl, er det altid bedre at ringe en gang for meget end en gang for lidt. Ved at kende forskellen mellem din egen læge, lægevagten og 112, er du bedre rustet til at handle korrekt i en akut situation og sikre, at du eller dine nærmeste får den rette hjælp i tide. Husk, at din sundhed er det vigtigste, og du skal aldrig tøve med at søge hjælp, når du har brug for det.