Hvem får flest bibliotekspenge?

Bogstakernes bank: Hvem fylder forfatterlommerne med bibliotekspenge?

Bibliotekerne er litteraturens højborg, men de er også en vigtig indtægtskilde for forfatterne. Når du låner en bog på biblioteket, udløser det en beskeden betaling til forfatteren – en bibliotekspenge, der drypper støt og roligt. Men hvem får mest ud af denne ordning? Som det ofte ses i andre brancher, er der stor forskel på, hvor meget de enkelte forfattere tjener.

Et kig på top ti-listen over bibliotekspengemodtagere afslører en velkendt kvartet i front: Maria Helleberg, Kim Fupz Aakeson, Dennis Jürgensen og Kenneth Bøgh Andersen. Disse litterære giganter indkasserer hver især over 700.000 kroner årligt i bibliotekspenge, et beløb der vidner om deres brede appel og flittigt lånte værker. Deres popularitet på bibliotekerne spejler ofte en stor læserskare og en evne til at ramme bredt med deres forfatterskaber – fra historiske romaner til børnebøger.

At netop disse fire forfattere topper listen, er måske ikke overraskende. De har alle en omfattende produktion bag sig og skriver inden for genrer, der traditionelt er populære på bibliotekerne. Maria Hellebergs historiske romaner har en stor og trofast læserskare, mens Kim Fupz Aakeson og Dennis Jürgensen er garanter for underholdende læsning for både børn og voksne. Kenneth Bøgh Andersen har med sine fantasybøger skabt et univers, der appellerer til en yngre målgruppe, der flittigt besøger bibliotekerne.

Men hvad med resten af top ti? Hvilke faktorer spiller ind, når bibliotekspengene fordeles? Det er et komplekst regnestykke, der involverer antallet af udlån, bogens alder og længde. En tyk roman udløser naturligvis en større betaling end en tynd billedbog. Ligeledes falder betalingen gradvist, jo ældre bogen bliver. Det er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for manglende popularitet, hvis en forfatter glider ned ad listen over tid.

Bibliotekspengene er en vital del af mange forfatteres indtægt og sikrer, at de kan fortsætte med at skrive og berige det danske litteraturlandskab. Det er en ordning, der gavner både forfattere og læsere, og som sikrer, at litteraturen forbliver tilgængelig for alle. Selvom der er forskel på, hvor meget de enkelte forfattere tjener, er det værd at huske, at hvert eneste udlån bidrager til at støtte de forfattere, vi holder af, og til at sikre, at der fortsat skrives nye og spændende historier til glæde for alle. Det er en investering i litteraturen, der kommer os alle til gode.