Hvor mange børn kommer ikke i skole?

Skyggerne over skolegården: De 240 millioner børn uden uddannelse

Verden har gjort betydelige fremskridt inden for adgang til uddannelse siden årtusindeskiftet. Flere børn end nogensinde før går i skole, og analfabetisme er faldende i mange lande. Men bag de positive tal gemmer sig en dyster virkelighed: 240 millioner børn – en forfærdende høj andel af verdens børnebefolkning – modtager ingen formel undervisning. Dette tal repræsenterer et enormt tab for både de enkelte børn og for samfundets fremtid.

COVID-19-pandemien har forværret situationen drastisk. Skolelukningerne, der var nødvendige for at beskytte folkesundheden, har efterladt et voldsomt hul i børns uddannelse. For mange børn har disse lukninger betydet mere end blot et midlertidigt afbræk – for nogle er det blevet en permanent afbrydelse af deres skolegang. Den manglende adgang til online læring og den ulige fordeling af ressourcer under pandemien har ramt de mest sårbare børn hårdest.

Men årsagerne til skolefravær er langt mere komplekse end blot pandemien. Fattigdom er en dominerende faktor. Mange børn må arbejde for at forsørge deres familier, mens andre mangler adgang til grundlæggende faciliteter som nærliggende skoler, transport og skolers materiale. I nogle områder er skolerne af dårlig kvalitet, mangler kvalificerede lærere eller er usikre, hvilket afskrækker forældre fra at sende deres børn. Kulturelle normer og traditioner spiller også en rolle, hvor piger i visse samfundssystemer systematisk udelukker fra uddannelse. Krig og konflikter forhindrer yderligere millioner af børn i at gå i skole.

Konsekvenserne af skolefravær er vidtrækkende. Børn uden uddannelse har begrænsede muligheder for at forbedre deres livskvalitet og bidrage til samfundet. De står over for en øget risiko for fattigdom, sygdom og vold. De mangler de nødvendige færdigheder til at finde arbejde og deltage aktivt i samfundslivet. Dette har ikke kun negative konsekvenser for individet, men også for samfundet som helhed, da det bremser økonomisk vækst og hæmmer social udvikling.

At løse problemet kræver en helhedsorienteret tilgang. Det handler om at bekæmpe fattigdom, sikre adgang til kvalitetsuddannelse for alle, uanset køn, etnicitet eller geografisk placering. Det kræver investeringer i infrastruktur, uddannelse af lærere og udvikling af inkluderende undervisningsmaterialer. Samarbejde mellem regeringer, internationale organisationer, civilsamfund og det private erhvervsliv er afgørende for at sikre, at alle børn får en chance for at gå i skole og opnå deres fulde potentiale. De 240 millioner børn uden uddannelse fortjener en fremtid fri for skyggerne over skolegården.