Hvor mange børn må der være i en børnehave?

Små børn, store spørgsmål: Den optimale børnehavegruppe-størrelse

Debatten om den optimale størrelse på børnehavegrupper er kompleks og involverer mange faktorer udover blot lovgivning og minimumsnormeringer. Mens den politiske aftale fra 2020 fastslår en minimumsnormering på én voksen til seks børn i børnehaver fra 2024, rejser dette spørgsmål om mere end blot lovens minimum: Hvad er egentlig bedst for barnet?

Minimumsnormeringen på én voksen til seks børn er et vigtigt skridt i retning af bedre kvalitet i daginstitutionerne. Den sikrer en vis grad af voksenkontakt og individualiseret opmærksomhed. Men er seks børn per voksen tilstrækkeligt? Svaret er – som så ofte – nuanceret.

Kvaliteten af den pædagogiske indsats spiller en langt større rolle end blot antallet af børn. En erfaren og engageret pædagog kan håndtere seks børn effektivt og give dem alle den nødvendige opmærksomhed. En mindre erfaren pædagog kan derimod opleve udfordringer, selv med færre børn. Gruppen bør derfor ikke ses som en isoleret faktor, men som en del af et større puslespil, der inkluderer pædagogens kompetencer, tilgængelige ressourcer, og selvfølgelig børnenes individuelle behov.

Et andet aspekt, der ofte overses, er børnenes alder og udviklingstrin. En gruppe med børn i samme aldersgruppe, eksempelvis tre-årige, vil sandsynligvis kræve en anden tilgang end en blandet gruppe med både to-årige og fire-årige. En homogen gruppe kan potentielt fungere godt med seks børn per voksen, mens en heterogen gruppe muligvis har gavn af et lavere barn-til-voksen-forhold for at sikre, at alle børn får tilstrækkelig individuel støtte og stimulering.

Desuden skal man overveje den fysiske ramme. En stor, veludstyret børnehave med forskellige aktivitetszoner kan bedre håndtere en større gruppe børn end en mindre, mere trangt beliggende institution.

At fastlægge et magisk tal for det optimale antal børn per voksen er derfor umuligt. Minimumsnormeringen på seks børn per voksen er et vigtigt gulv, men aspirationen bør gå højere. En fortsat fokus på at skabe de bedst mulige betingelser for børns læring og trivsel, inklusive en forøgelse af personalenormeringen ud over minimum, ville være et skridt i den rigtige retning. Diskussionen må derfor fortsætte, og fokus skal ligge på at sikre, at hvert enkelt barn får den bedste start på livet.