Hvor mange børn må der være i en folkeskoleklasse?

Myten om de 28 elever: Klassestørrelser i folkeskolen – en kompleks virkelighed

Folkeskoleloven nævner ofte tallet 28 i forbindelse med klassestørrelser, og mange forældre tror derfor, at det er et absolut loft. Virkeligheden er dog mere nuanceret. Loven opererer med et gennemsnitligt elevtal på maksimalt 28 elever i klasserne på skolen ved skoleårets begyndelse. Det betyder, at enkelte klasser godt kan have flere end 28 elever, så længe andre klasser på samme skole har færre, og det samlede gennemsnit overholder lovens ramme.

Denne gennemsnitsberegning skaber en fleksibilitet, som skolerne kan udnytte, men det kan også føre til uhensigtsmæssigt store klasser. Forældre, der oplever, at deres barns klasse har væsentligt over 28 elever, bør derfor kontakte skoleledelsen og bede om en forklaring på, hvordan skolens samlede elevfordeling ser ud og hvordan de sikrer et godt læringsmiljø trods den store klassestørrelse.

Ud over gennemsnitsreglen findes der en række undtagelser og særlige hensyn:

• Midlertidige udsving: Elevtallet kan svinge i løbet af skoleåret, og skolerne har en vis margen til at håndtere disse udsving. En pludselig tilflytning til skoledistriktet kan f.eks. betyde, at en klasse midlertidigt overstiger de 28 elever.
• Tosprogede elever: Skoler med en høj andel af tosprogede elever kan få tilladelse til at have mindre klasser. Dette skyldes den ekstra sproglige støtte, disse elever ofte har brug for.
• Særlige behov: Elever med særlige behov kan påvirke den optimale klassestørrelse. Skolen skal vurdere, hvordan disse elevers behov bedst imødekommes, og det kan i nogle tilfælde betyde mindre klasser.
• Lokale aftaler: I nogle kommuner findes der lokale aftaler om klassestørrelser, som kan afvige fra landspolitikken. Det er derfor vigtigt at undersøge de specifikke regler i den kommune, hvor ens barn går i skole.

Fokus på læringsmiljøet:

Debatten om klassestørrelser handler i bund og grund om at skabe det bedst mulige læringsmiljø for eleverne. Et lavt elevtal er ikke i sig selv en garanti for god undervisning, men det kan give lærerne bedre mulighed for at differentiere undervisningen og imødekomme den enkeltes elevs behov. Omvendt kan store klasser være udfordrende for både elever og lærere, og det er vigtigt, at skolerne har de nødvendige ressourcer til at håndtere disse udfordringer.

Konklusion:

Klassestørrelser i folkeskolen er et komplekst emne, hvor lovgivning, lokale aftaler og pædagogiske hensyn spiller sammen. Tallet 28 er en rettesnor, men ikke et absolut loft. Forældre bør være opmærksomme på de forskellige faktorer, der påvirker klassestørrelserne, og aktivt engagere sig i dialog med skolen om, hvordan det bedst mulige læringsmiljø skabes for deres børn.