Hvor mange kommer i job efter ressourceforløb?

Ressourceforløb: Vejen til job for få

Ressourceforløb er tænkt som en skræddersyet hjælp til borgere med komplekse problemer, der har svært ved at komme i job. Men en ny opgørelse viser, at kun en lille del af deltagerne rent faktisk opnår det ønskede resultat: et almindeligt job. Ifølge tal fremlagt af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en redegørelse til Folketinget i efteråret, finder blot 13% beskæftigelse i almindelige jobs efter endt ressourceforløb.

Hvad er et ressourceforløb?

Ressourceforløb er et tilbud til borgere, der har brug for en intensiv og individuel indsats for at komme tættere på arbejdsmarkedet. Forløbene kan bestå af en række forskellige elementer, som for eksempel:

• Mentorstøtte: Individuel vejledning og støtte fra en mentor.
• Praktik: Mulighed for at afprøve egne evner og få relevant erfaring på en arbejdsplads.
• Undervisning og kurser: Opkvalificering og kompetenceudvikling.
• Sundhedsmæssige indsatser: Fokus på at forbedre borgerens fysiske og psykiske helbred.

Forløbet er individuelt tilpasset borgerens behov og udfordringer. Men på trods af den skræddersyede tilgang, er resultaterne altså langt fra tilfredsstillende.

Hvorfor er tallene så lave?

Forklaringerne på de lave beskæftigelsestal er komplekse. Nogle eksperter peger på, at de borgere, der henvises til ressourceforløb, ofte har meget store og sammensatte udfordringer, som gør det svært at finde og fastholde et job. Det kan handle om:

• Alvorlige helbredsproblemer: Både fysiske og psykiske lidelser.
• Sociale problemer: F.eks. misbrug, hjemløshed eller økonomiske vanskeligheder.
• Manglende uddannelse eller erhvervserfaring: Som gør det svært at konkurrere på arbejdsmarkedet.

Andre kritiserer selve ressourceforløbene for at være for lange, bureaukratiske og manglende fokus på reelle jobmuligheder. Der argumenteres for, at der i stedet bør være mere fokus på tidlige og målrettede indsatser, der er tættere på arbejdsmarkedet.

Hvad skal der til for at forbedre resultaterne?

Spørgsmålet om, hvordan ressourceforløbene kan forbedres, er genstand for løbende debat. Nogle foreslår:

• Tidligere indsats: Hjælp borgerne, før problemerne bliver for store og komplekse.
• Mere fokus på jobmatchning: Sikre, at forløbet er målrettet konkrete jobmuligheder.
• Mindre bureaukrati: Strømline processen og frigør ressourcer til reel hjælp.
• Større samarbejde: Bedre koordination mellem forskellige instanser, som sundhedsvæsen, kommuner og jobcentre.

Uanset løsningerne er det klart, at der er behov for en grundlæggende revurdering af ressourceforløbene, hvis de skal leve op til deres formål om at hjælpe udsatte borgere i job. Ellers risikerer man, at ressourceforløbene blot bliver en lang og frustrerende omvej uden det ønskede resultat.