Hvor mange lærere er ikke uddannede?

2 udsigt

I 2021 var næsten en fjerdedel af de personer, der underviste i folkeskolen, ikke uddannede lærere. Dette er en markant stigning fra 2012, hvor kun omkring 14 procent af underviserne manglede den formelle læreruddannelse. Tendensen indikerer, at en større andel af undervisningspersonalet i folkeskolen nu består af personer med andre baggrunde end en traditionel læreruddannelse.

Kommentar 0 kan lide

Det stigende antal undervisere uden læreruddannelse: Hvad betyder det for folkeskolen?

Folkeskolen står over for en markant udfordring. Tal fra 2021 viser nemlig, at næsten en fjerdedel af dem, der underviser vores børn, ikke har en formel læreruddannelse. Det er en bekymrende stigning, når man tænker på, at det i 2012 kun var omkring 14 procent. Hvad ligger bag denne udvikling, og hvilke konsekvenser kan det have for kvaliteten af undervisningen og fremtidens generationer?

Flere faktorer bidrager formentlig til denne tendens. En er manglen på uddannede lærere, særligt i visse geografiske områder og fag. Det kan skyldes en kombination af færre, der vælger læreruddannelsen, og at erfarne lærere forlader faget. Kommunerne kan i den forbindelse være nødsaget til at ansætte undervisere med andre kvalifikationer for at dække hullerne og sikre, at alle elever har en lærer.

En anden faktor kan være et ønske om at tilføre folkeskolen nye perspektiver og kompetencer. Undervisere med en baggrund i erhvervslivet, videnskaben eller kunsten kan bringe praktisk erfaring og specialviden ind i klasseværelset, hvilket kan berige undervisningen og inspirere eleverne på nye måder. Det er vigtigt at understrege, at mange af disse undervisere er dygtige og engagerede, og bidrager positivt til elevernes læring.

Men stigningen i antallet af undervisere uden læreruddannelse rejser også spørgsmål. En læreruddannelse giver en solid pædagogisk ballast, viden om didaktik og klasseledelse samt indsigt i børns udvikling og læringsstile. Uden denne formelle uddannelse kan det være sværere at imødekomme elevernes forskellige behov, håndtere udfordrende situationer i klassen og skabe et inkluderende læringsmiljø for alle.

Debatten om undervisernes kvalifikationer handler derfor ikke om at fordømme dem uden læreruddannelse. Det handler om at sikre, at alle undervisere, uanset baggrund, har de nødvendige kompetencer til at give eleverne den bedst mulige undervisning. Det kan f.eks. ske gennem mentorordninger, efteruddannelseskurser og tæt samarbejde med erfarne lærere.

Fremtidens folkeskole kræver både engagerede og kompetente undervisere med forskellige baggrunde. Men det er afgørende, at vi ikke lader manglen på uddannede lærere føre til en permanent løsning, hvor eleverne undervises af personer uden de nødvendige pædagogiske og didaktiske kompetencer. En velkvalificeret lærerstab er en investering i fremtiden, og en forudsætning for at give alle børn lige muligheder for at trives og lære. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat arbejder for at tiltrække og fastholde dygtige lærere og samtidig sikrer, at de undervisere, der kommer ind fra andre brancher, får den nødvendige støtte og uddannelse til at udfylde deres vigtige rolle i folkeskolen.