Hvor mange lærere er ufaglærte?

Den skjulte krise i folkeskolen: Ufaglærte vikarer fylder klasselokalerne

Folkeskolen, hjørnestenen i vores børns uddannelse, står over for en udfordring, der truer kvaliteten af undervisningen: et alarmerende stigende antal ufaglærte vikarer. Tallene taler deres tydelige sprog, og de er bekymrende. Det seneste skoleår, 2022/2023, afdækkede et behov for vikarer, der svarer til intet mindre end 1912 fuldtidsstillinger. Det er næsten en hel hær af midlertidige lærere, der træder til i klasselokalerne, men mange af dem mangler den grundlæggende pædagogiske uddannelse og faglige ballast, der kræves for at give børnene den bedst mulige undervisning.

Et stigende problem med vidtrækkende konsekvenser

Selvom vikarbrug i sig selv ikke er nyt – sygdom og kursusdage er uundgåelige – er omfanget af brugen af ufaglærte vikarer steget markant. Det er ikke længere blot en midlertidig nødløsning, men en fast bestanddel af hverdagen i mange skoler. Denne udvikling rejser en række spørgsmål: Hvor mange lærere er reelt ufaglærte? Hvad er konsekvenserne for elevernes læring og trivsel? Og hvad kan vi gøre for at vende denne udvikling?

Det præcise antal ufaglærte vikarer, der i øjeblikket befinder sig i folkeskolen, er svært at fastslå med sikkerhed. Statistikkerne fokuserer ofte på det samlede antal vikarer, men sjældent på deres uddannelsesmæssige baggrund. Det betyder, at vi reelt kun kradser i overfladen af et langt større problem. Manglen på transparens gør det vanskeligt at få et fuldt overblik over situationen og dermed også at iværksætte effektive løsninger.

Hvorfor er det problematisk?

En læreruddannelse giver læreren de nødvendige redskaber til at differentiere undervisningen, håndtere udfordrende elevadfærd, og skabe et inkluderende læringsmiljø. Ufaglærte vikarer, der mangler denne baggrund, kan have svært ved at opfylde disse krav. Det kan føre til:

• Lavere fagligt niveau: Uden den rette faglige ballast kan det være svært at formidle stoffet på en engagerende og forståelig måde.
• Større udfordringer med klasserumsledelse: Uerfarne vikarer kan have svært ved at skabe ro og struktur i klassen, hvilket kan gå ud over undervisningen.
• Mindre fokus på trivsel: Ufaglærte vikarer kan have sværere ved at spotte mistrivsel og yde den nødvendige støtte til eleverne.
• Manglende kontinuitet: Hyppige skift af vikarer kan skabe usikkerhed og manglende kontinuitet for eleverne, hvilket kan påvirke deres læring og trivsel negativt.

Hvad er løsningen?

Problemet med ufaglærte vikarer i folkeskolen er komplekst og kræver en bred vifte af løsninger. Her er nogle mulige veje frem:

• Tiltrække og fastholde kvalificerede lærere: Attraktive løn- og arbejdsvilkår er afgørende for at tiltrække og fastholde dygtige lærere i folkeskolen.
• Flere uddannelsesmuligheder: Fleksible uddannelsesmuligheder, der tager højde for voksnes behov og livssituation, kan øge antallet af uddannede lærere.
• Prioritering af vikaruddannelse: Etablering af korte, intensive kurser for vikarer kan give dem de mest grundlæggende pædagogiske værktøjer.
• Større transparens i statistikken: Mere detaljerede statistikker om vikarbrug, herunder deres uddannelsesmæssige baggrund, er nødvendige for at få et reelt overblik over problemets omfang.
• Fokus på mentorordninger: Erfarne lærere kan fungere som mentorer for nye og ufaglærte vikarer, og dele deres viden og erfaring.

Det er afgørende, at vi tager denne udfordring alvorligt og handler nu. Vores børns uddannelse og fremtid afhænger af det. Vi skylder dem en folkeskole, der er bemandet med kvalificerede og engagerede lærere – ikke en skole fyldt med midlertidige lappeløsninger.