Hvor mange ord skal man have som 2-årig?

7 udsigt

Tosårige bruger typisk 120-200 ord, hvilket er helt normalt, selv ved afvigelser. De begynder at kombinere ord til simple sætninger, f.eks. mig ned, blå sko, udtrykkende deres ønsker og iagttagelser.

Kommentar 0 kan lide

Ordforrådet hos den lille sprogbrugere: En toårigs sproglige verden

Toårsalderen er en spændende milepæl i et barns udvikling, ikke mindst sprogligt. Mens mange forældre ivrigt følger med i, om deres lille guldklump begynder at sige “mor” og “far”, er det ofte et mere nuanceret billede af sproget, der afslører sig i denne alder. Spørgsmålet “Hvor mange ord skal man have som 2-årig?” er derfor ikke så enkelt at besvare, som man måske tror.

Et tal at hæfte sig ved er et sted mellem 120 og 200 ord. Dette er dog blot en retningsgivende størrelse, og variationer inden for dette interval, og endda derudover, er helt normale og forventelige. Hver enkelt toårig udvikler sig i sit eget tempo, og det er ikke et spørgsmål om at nå et bestemt antal ord, men snarere at observere kvaliteten af sprogbrugen.

Det er nemlig ikke blot antallet af ord, der er afgørende, men også hvordan barnet bruger dem. En toårig på dette stadie bevæger sig fra enkeltordsudtryk til simple sætninger. Disse sætninger er ofte korte og præcise, men formidler vigtig information. I stedet for at sige “Jeg vil have mælk”, kan man høre en toårig sige “Mælk!” eller “Mig mælk!”. Denne forenklede grammatik er karakteristisk for denne alder og afspejler barnets voksende forståelse af sprogets struktur.

Eksempler på typiske toårs-sætninger kunne være: “Bil gå”, “Mor kig”, “Blå bold”, “Mere juice”. Disse sætninger viser en stigende evne til at kombinere ord og udtrykke både ønsker og iagttagelser. Barnet begynder at forstå, hvordan ord kan sættes sammen til at skabe mening og kommunikere sine behov og tanker.

Det er dog vigtigt at huske, at en toårigs sproglige udvikling er en dynamisk proces. Der vil være dage, hvor ordforrådet synes at eksplodere, og andre dage, hvor barnet virker mere stille og tilbageholdende. Dette er helt normalt og kræver ikke nødvendigvis bekymring. Hvis man dog har bekymringer om sit barns sproglige udvikling, bør man altid søge rådgivning hos en sundhedsplejerske eller en børnelæge. De kan vurdere barnets sproglige færdigheder og eventuelt henvise til logopædisk behandling, hvis det er nødvendigt.

I stedet for at fokusere på et specifikt tal, bør man som forælder nyde den spændende rejse i at følge sit barns sproglige udvikling og støtte dets kommunikationsevner gennem leg, sang og samtaler. Det er netop gennem interaktion og stimulation, at barnet lærer at mestre sproget og udvikle sit potentiale.