Hvornår gik man i skole hver anden dag?

4 udsigt

I 1814 blev børnene i landsbyskolerne i Greve, Kildebrønde, Tune og Karlslunde pålagt at gå i skole hver anden dag. Denne undervisningspligt varede i syv år.

Kommentar 0 kan lide

Skole hver anden dag: Et glimt ind i 1800-tallets skoleliv i Greve

Skolegangen ser i dag ganske anderledes ud end for blot to århundreder siden. Mens vi i dag ofte debatterer om for mange lektier eller for få timer, var situationen en helt anden i landsbyerne Greve, Kildebrønde, Tune og Karlslunde i 1814. Her indførte man en undervisningsplan, der i dag ville virke både usædvanlig og måske endda utilstrækkelig: skole hver anden dag.

Denne ordning, der var gældende i syv år, var ikke et udtryk for en progressiv pædagogisk tilgang, men snarere et produkt af de begrænsede ressourcer og den tids samfundsmæssige kontekst. Landsbyskolernes kapacitet var beskeden, både med hensyn til lokaler og lærere. At dele undervisningstiden på denne måde var formentlig et forsøg på at optimere brugen af de tilgængelige ressourcer og sikre, at et så bredt spektrum af børn som muligt fik en form for uddannelse.

Vi kan kun gisne om de praktiske konsekvenser af denne hver-anden-dags skolegang. Det må have stillet store krav til både børn og lærere. Børnene, der ofte kom fra familier, hvor de bidrog til husførelse og landbrug, skulle tilpasse deres arbejde med de ulige skoledage. Mangler vi konkrete kilder til, hvordan børnene oplevede denne struktur, er det dog muligt at forestille sig udfordringer med kontinuitet i læringen og med at fastholde den viden, der blev erhvervet. For lærerne betød det en mere fleksibel tilgang til undervisningen, men også muligvis en udfordring at fastholde elevernes fokus på tværs af flere dage med afbrydelser.

Den historiske dokumentation for denne ordning er sparsom. Det er et lille, men betydningsfuldt fragment i den danske skoles historie, der giver os et indblik i de pragmatiske løsninger, der blev taget i brug for at imødekomme et behov for folkeoplysning under begrænsede forhold. At eleverne i disse landsbyer i 1814 gik i skole hver anden dag, illustrerer en tid, hvor adgangen til uddannelse var en langt mere skattet ressource end i dag, og hvor selv en begrænset skolegang var et vigtigt skridt i retning af en mere oplyst befolkning. For at forstå den nuværende danske skolevæsen, er det nødvendigt at kigge på sådanne historiske eksempler, der minder os om, at uddannelsessystemets udvikling har været en lang og ofte kompleks proces.