Er der liv på Proxima B?

Proxima b: Et glimmer af håb – Eller en brændende ørken?

Opdagelsen af Proxima b, en exoplanet der kredser om vores nærmeste stjerne, Proxima Centauri, for få år siden, sendte chokbølger gennem astronomi-miljøet. Pludselig var tanken om liv uden for vores solsystem rykket tættere på – rent bogstaveligt talt. Proxima b befinder sig nemlig i den såkaldte “beboelige zone” omkring sin stjerne, et område hvor temperaturen, i teorien, tillader eksistensen af flydende vand på overfladen. Flydende vand, som vi kender det fra Jorden, er afgørende for liv, som vi forstår det, og derfor er Proxima b blevet et fokuspunkt for astrobiologisk forskning.

Men glæden bør tempereres med realisme. Liv på Proxima b er langt fra en garanti, og selvom den befinder sig i den beboelige zone, er forholdene på planeten sandsynligvis radikalt anderledes end på Jorden. Her er nogle af de udfordringer, Proxima b står overfor i forhold til at understøtte liv:

Stjernen: En ustabil nabo. Proxima Centauri er en rød dværgstjerne, langt mindre og køligere end vores Sol. Røde dværgstjerner er kendt for at være yderst aktive, med kraftige stjerneudbrud, der udsender enorme mængder røntgen- og ultraviolet stråling. Disse stjerneudbrud kan strippe en planets atmosfære væk og gøre overfladen ubeboelig. Forestil dig at blive bombarderet med en solstorm, der er tusind gange kraftigere end dem, Jorden oplever – konstant.

Tidligere stjerneaktivitet: En permanent skade. Det er sandsynligt, at Proxima b i sin tidlige barndom har været udsat for langt kraftigere stjerneudbrud end dem, der observeres i dag. Dette kunne have medført, at planeten allerede har mistet det meste eller hele sin atmosfære. Uden en beskyttende atmosfære vil overfladen være sårbar over for den skadelige stråling fra Proxima Centauri, og flydende vand vil fordampe ud i rummet.

Tidal Låsning: En ulige dag og nat. Proxima b er sandsynligvis “tidally locked” til sin stjerne, hvilket betyder, at den altid vender den samme side mod Proxima Centauri, ligesom Månen altid vender den samme side mod Jorden. Dette vil skabe ekstreme temperaturforskelle mellem den altid belyste og den altid mørke side. Den ene side vil være bagende hed, mens den anden vil være isnende kold. Om liv kan eksistere under sådanne forhold, er højst usikkert, selvom nogle forskere mener, at atmosfærisk cirkulation kan udjævne temperaturforskellene i et vist omfang.

Planetens sammensætning: En ukendt faktor. Vi ved ikke meget om Proxima b’s sammensætning. Er den stenet som Jorden? Eller er den mere som en mini-Neptun, en gasplanet med en lille, stenet kerne? Hvis den ikke er stenet, er det usandsynligt, at den kan understøtte liv, som vi kender det. Fremtidige observationer vil være nødvendige for at afdække planetens hemmeligheder.

Håbet lever: Trods disse udfordringer er der stadig grund til at være optimistisk, eller i det mindste nysgerrig. Liv er overraskende tilpasningsdygtigt, og det er muligt, at liv på Proxima b kunne have udviklet sig til at modstå den skadelige stråling og de ekstreme temperaturer. Måske gemmer livet sig under overfladen, beskyttet mod strålingen. Eller måske har planeten en atmosfære, der er tyk nok til at beskytte overfladen mod stråling og udjævne temperaturforskellene.

Fremtiden: Et spørgsmål om observationer. For at afgøre, om Proxima b virkelig er beboelig, har vi brug for mere data. Næste generations teleskoper, som James Webb Space Telescope og de kommende Extremely Large Telescopes, vil potentielt kunne analysere Proxima b’s atmosfære og lede efter tegn på vand eller andre molekyler, der kunne indikere liv. Det er en spændende tid for astrobiologi, og Proxima b vil utvivlsomt forblive et centralt fokuspunkt for forskning i jagten på liv uden for Jorden. Indtil videre forbliver spørgsmålet om liv på Proxima b et fascinerende og åbent spørgsmål – et glimmer af håb i den kolde tomhed af rummet.