Hvad bestemmer om det bliver en dreng eller en pige?

Det store spørgsmål: Dreng eller pige? Et dyk ned i kønskromosomerne

Spørgsmålet om, hvorvidt et barn bliver en dreng eller en pige, har fascineret menneskeheden i århundreder. Myter og overtro har floreret, men videnskaben giver et klart og elegant svar: Det hele afhænger af en enkelt sædcelle.

I modsætning til mange biologiske processer, er kønsbestemmelsen forholdsvis enkel. Kvinder bidrager med et X-kromosom i deres ægceller – det er en fast bestanddel af ægget. Mænd derimod, har både X- og Y-kromosomer i deres sædceller. Det er altså her, den afgørende faktor ligger.

Tænk på det som et simpelt puslespil: Ægget er den ene del, altid med et X. Sædcellen er den anden del, og den kan enten være X eller Y.

• X-sædcelle + X-ægcelle = XX (Pige)
• Y-sædcelle + X-ægcelle = XY (Dreng)

Det er Y-kromosomet, der bærer genet, SRY (Sex-determining Region Y), der udløser den maskuline udvikling. Uden Y-kromosomet, og dermed SRY-genet, udvikler fosteret sig automatisk som kvinde. Det er derfor ikke korrekt at sige, at kvinder bestemmer barnets køn, men snarere at de leverer den ene, uændrede, del af ligningen. Mænds rolle er helt afgørende, da de bestemmer, hvilken kromosom, X eller Y, der befruger ægget.

Det er vigtigt at understrege, at chancen for at få en dreng eller en pige er omtrent lige stor – statistisk set 50/50. Forskellige metoder til at “vælge” barnets køn er blevet præsenteret, men disse er i bedste fald usikre og i værste fald ubeviste. Det er naturens lodtrækning, der bestemmer.

At forstå den simple mekanisme bag kønsbestemmelsen kan aflive mange myter og misforståelser. Det er et fantastisk eksempel på naturens præcision og effektivitet – et enkelt kromosom, der bestemmer et individs kønslige udvikling og dermed en stor del af dets livsforløb. Det er en påmindelse om, at selv de mest grundlæggende aspekter af livet ofte besidder en elegant enkelhed.