Hvad er afstanden mellem breddegrader?

Den ulige afstand mellem breddegrader: Mere end bare en talværdi

Vi lærer i skolen, at Jordens breddegrader måles i grader fra ækvator (0°) til Nordpolen (90°) og Sydpolen (-90°). Men hvad betyder det egentlig i praksis? At afstanden mellem to breddegrader er konstant, 111,1 kilometer, er en forenkling, der skjuler en fascinerende geografisk detalje: afstanden varierer faktisk afhængigt af positionen på kloden.

Den nævnte 111,1 kilometer er et gennemsnit, der stammer fra en beregning baseret på en perfekt kugleformet Jord. Realiteten er dog, at Jorden er en oblat sfæroide – en kugle, der er let afpladet ved polerne og udbulet ved ækvator. Denne afplatning påvirker afstanden mellem breddegraderne signifikant.

Jo tættere på polerne man kommer, desto kortere bliver afstanden mellem breddegraderne. Dette skyldes, at breddekredsene bliver mindre i diameter jo længere væk fra ækvator man bevæger sig. Forestil dig en appelsin: skiverne tæt på toppen og bunden er tyndere end skiverne i midten. Det samme gælder for Jordens breddekredse.

At beregne den præcise afstand mellem to specifikke breddegrader kræver derfor mere end bare at multiplicere forskellen i grader med 111,1 km. Man må tage hensyn til Jordens ellipsoide form ved hjælp af komplekse formler, der inddrager Jordens ellipticitet. Disse formler anvendes i geodætiske beregninger og i geografiske informationssystemer (GIS).

En anden interessant pointe er brugen af bueminutter (′) og sømil. Selvom 1 bueminut svarer til omtrent en sømil (1852 meter), er dette også en tilnærmelse. Den nøjagtige længde af en sømil varierer let afhængig af breddegraden, ligesom afstanden mellem breddegraderne.

I praksis er forskellen mellem den gennemsnitlige afstand og den faktiske afstand mellem breddegrader ofte ubetydelig for almindelige anvendelser. Men for præcise beregninger indenfor navigation, kortlægning og geodæsi er det afgørende at forstå og anvende de mere komplekse beregningsmetoder, der tager Jordens faktiske form i betragtning. Den simple regel om 111,1 km pr. breddegrad er derfor en nyttig tommelfingerregel, men ikke en universel sandhed.