Hvad kaldes en døende stjerne, der svulmer op, eksploderer og sender skyer af stjernestøv ud i universet?

Den døende stjernes grand finale: Fra hævet gigant til supernova

Stjerner fødes, lever og dør. Mens mindre stjerner stille og roligt glider over i en hvid dværg-tilværelse, ender tunge stjerner deres dage i et spektakulært kosmisk fyrværkeri, vi kalder en supernova. Men hvad sker der egentlig før den endelige eksplosion, og hvad kaldes denne hævede, døende stjerne?

Selvom ordet “supernova” ofte bruges om selve eksplosionen, beskriver det ikke stjernens tilstand før den eksploderer. I tiden op til supernovaen gennemgår tunge stjerner en dramatisk transformation. De udvider sig enormt og bliver til det, astronomerne kalder røde superkæmper eller, for de allertungeste stjerner, gule hyperkæmper.

Disse gigantiske stjerner er langt større end deres oprindelige størrelse. For eksempel ville en rød superkæmpe som Betelgeuse, hvis den blev placeret i vores solsystem, opsluge alle planeterne inden for Mars’ bane. I denne fase er stjernen ustabil og pulserer, mens den forbrænder de sidste rester af sit brændstof i en hektisk proces. Det er i denne fase, hvor stjernen er hævet op til en gigantisk størrelse, at den nærmer sig sit endeligt.

Det er vigtigt at skelne mellem den hævede stjernes fase (rød superkæmpe eller gul hyperkæmpe) og selve eksplosionen (supernovaen). Selve eksplosionen er en konsekvens af, at stjernen løber tør for brændstof i sin kerne. Når det sker, kan kernen ikke længere modstå tyngdekraften, og den kollapser. Denne kollaps udløser den voldsomme eksplosion, der lyser op på nattehimlen som en supernova, og spreder stjernestøv, der indeholder tunge grundstoffer, ud i universet – grundstoffer, der senere kan blive byggestenene for nye stjerner og planeter.

Så, mens supernova beskriver selve eksplosionen, er det betegnelserne rød superkæmpe og gul hyperkæmpe, der beskriver den hævede, døende stjerne før den endelige, dramatiske transformation. Det er i denne fase, at stjernen svulmer op til umådelige størrelser, før den endeligt eksploderer og spreder sine indre rigdomme ud i kosmos.