Hvem får tungekræft?

Tungekræft: Hvem er i risikozonen, og hvad kan du gøre?

Tungekræft er en alvorlig sygdom, der, som navnet antyder, påvirker tungen. Selvom det er en kræftform, der kan ramme alle, er der visse grupper, der er mere udsatte end andre. At forstå risikofaktorerne er et vigtigt skridt i retning af forebyggelse og tidlig opdagelse.

Hvem er mest udsat?

Selvom tungekræft kan ramme både mænd og kvinder i alle aldre, tegner der sig et tydeligt mønster:

• Alder: Risikoen for tungekræft stiger markant med alderen. De fleste diagnosticeres efter 50-årsalderen.
• Køn: Mænd er generelt mere tilbøjelige til at udvikle tungekræft end kvinder.
• Tobak og alkohol: Dette er de mest betydningsfulde risikofaktorer. Personer, der ryger (cigaretter, cigarer eller piber) og samtidig drikker alkohol regelmæssigt, har en markant forøget risiko. Kombinationen af tobak og alkohol har en synergisk effekt, hvilket betyder, at risikoen er større end summen af de to faktorer alene.
• Humant Papillomavirus (HPV): HPV, især type 16, er en kendt årsag til visse typer hoved- og halskræft, herunder tungekræft. HPV-infektion i mundhulen kan overføres gennem oralsex.
• Dårlig mundhygiejne: Kronisk irritation fra dårlige tænder eller dårligt tilpassede proteser kan også bidrage til øget risiko.
• Kost: En kost lav på frugt og grøntsager kan øge risikoen for tungekræft.
• Tidligere kræft: Personer, der tidligere har haft kræft i hoved- og halsområdet, har en øget risiko for at udvikle tungekræft.
• Svækket immunforsvar: Et svækket immunforsvar, fx som følge af medicin eller sygdom, kan også øge risikoen.

Hvorfor stiger forekomsten?

Forekomsten af mundhulekræft, herunder tungekræft, har oplevet en stigning i de seneste år i Danmark. Dette kan tilskrives en række faktorer:

• Ændringer i livsstil: Selvom rygning generelt er faldende, er der stadig grupper, der har en højere andel af rygere. Samtidig ses der en stigning i alkoholforbruget i visse aldersgrupper.
• Stigning i HPV-infektioner: Hyppigheden af HPV-relaterede hoved- og halskræfttilfælde er steget, hvilket delvist kan forklares med ændringer i seksuel adfærd.
• Bedre diagnostik: En øget opmærksomhed på symptomer og forbedrede diagnostiske metoder kan bidrage til, at flere tilfælde opdages tidligt.

Hvad kan du gøre?

Den bedste måde at forebygge tungekræft er at fokusere på en sund livsstil:

• Undgå tobak: Stop med at ryge og undgå snus.
• Begræns alkoholindtaget: Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for alkoholindtag.
• God mundhygiejne: Børst tænder regelmæssigt og brug tandtråd. Gå regelmæssigt til tandlæge for kontrol.
• Sund kost: Spis en kost rig på frugt og grøntsager.
• HPV-vaccination: Overvej HPV-vaccination, især for unge.
• Vær opmærksom på symptomer: Vær opmærksom på sår, knuder eller smerter i munden, der ikke heler inden for et par uger, og kontakt din læge eller tandlæge, hvis du oplever noget usædvanligt.

Konklusion:

Tungekræft er en kompleks sygdom med flere risikofaktorer. Ved at være opmærksom på risikofaktorerne, leve sundt og søge læge ved mistanke om symptomer, kan du aktivt bidrage til forebyggelse og tidlig opdagelse, hvilket er afgørende for en succesfuld behandling.