Hvor bliver fedt optaget i kroppen?

Fedtets lange rejse: Fra mad til energi – hvor optages det egentlig?

Vi hører tit om fedt i medierne, nogle gange som noget skadeligt, andre gange som noget nødvendigt. Men uanset hvad man mener om fedt, så spiller det en vital rolle i vores krop, og det er vigtigt at forstå, hvordan vi optager det fra maden. Selvom fordøjelsen starter i munden og maven, så er det i tyndtarmen, at den afgørende optagelse af fedt finder sted.

Forestil dig en lækker, fedtholdig ret. Den starter sin rejse gennem fordøjelsessystemet, men det er først når den når tyndtarmen, at den store transformation begynder. Her kommer bugspytkirtlen i spil. Den udskiller et enzym kaldet lipase, som er fedtets bedste ven – eller måske snarere dets modstander. Lipasen er nemlig specialiseret i at bryde de store fedtmolekyler (triglycerider) ned i mindre bestanddele: glycerol og fedtsyrer.

Nu bliver det lidt mere kompliceret. Glycerol og de kortkædede fedtsyrer har en fordel: de er nemmere at optage direkte gennem tarmslimhinden. De er relativt vandopløselige og kan derfor uden større problemer smutte ind i blodbanen og videre rundt i kroppen, hvor de kan bruges som energi eller lagres til senere brug.

Men hvad med de langkædede fedtsyrer? De er ikke lige så villige til at blive absorberet. De er mere besværlige og kræver en mere sofistikeret proces. De slår sig sammen med galdesalte, som produceres i leveren og frigives fra galdeblæren. Denne kombination danner små kugler kaldet miceller.

Micellerne fungerer som en slags transportør. De bringer de langkædede fedtsyrer tættere på tarmslimhinden. Her kan de langkædede fedtsyrer endelig blive optaget i cellerne i tarmslimhinden. Inden i cellerne sker der endnu en transformation: fedtsyrerne bliver “pakket” ind i proteiner og danner chylomikroner.

Chylomikronerne er store partikler, der er for store til at komme direkte ind i blodbanen. I stedet transporteres de via lymfesystemet og ender til sidst i blodet, hvor fedtet kan distribueres rundt i kroppen til muskler og andre væv, der har brug for energi, eller til fedtdepoter, hvor det kan lagres.

Kort fortalt:

• Tyndtarmen er hovedstedet for fedtoptagelse.
• Lipase fra bugspytkirtlen nedbryder fedt (triglycerider) til glycerol og fedtsyrer.
• Kortkædede fedtsyrer optages let i tarmslimhinden.
• Langkædede fedtsyrer kræver dannelse af miceller med galdesalte for at blive transporteret til tarmslimhinden, hvorefter de pakkes ind i chylomikroner og transporteres via lymfesystemet til blodet.

Så næste gang du nyder en fedtholdig ret, kan du tænke på den fascinerende rejse, fedtet tager gennem din krop, og den komplekse proces, der gør det muligt for dig at udnytte fedtet som en vigtig energikilde.