Hvor gammelt er det lys vi ser i dag?

Universets barndom i et mikrobølgeovn: Hvor gammelt er det lys vi ser i dag?

Vi er omgivet af lys, et fænomen, der lader os se og forstå vores omgivelser. Men det lys, vi ser fra de fjerne himmellegemer, er ikke altid det samme, som det forlod sin kilde. Det er et tidsrejse-fænomen, der åbner en portal til universets barndom.

Det lys, vi ser i dag, stammer fra en tid, hvor universet kun var 400.000 år gammelt. I den spæde fase var universet en tæt, varm suppe af elementarpartikler, domineret af plasma. Lyset, udsendt dengang, var uigennemsigtigt, fanget i denne plasma-suppe. Men langsomt, da universet afkøledes, blev plasmaet til atomer, og lyset fik fri adgang. Dette lys, der afstedkom en dramatisk ændring i universets udseende, kaldes den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling.

Det er dette lys, vi observerer i dag. Det har dog ikke bevaret sin oprindelige farve og energi. Grunden til at vi i dag ser mikrobølger i stedet for synligt lys, ligger i universets ekspansion. I de forløbne 13,8 milliarder år, siden denne stråling blev frigivet, har universet udvidet sig. Denne udvidelse har strækt lysets bølgelængder, en proces, der ligner, hvordan en cykeltyr på en vandmelon strækker lydbølger. Lyset, der oprindeligt var synligt, er nu blevet forskudt til mikrobølgeområdet af det elektromagnetiske spektrum. Vi opfanger det som en svag, homogen oval glød udover hele himlen.

Dette kosmiske glimt fra universets barndom er afgørende for vores forståelse af universets udvikling og dannelse. Det giver os et direkte vinduet til de allerførste øjeblikke efter Big Bang og er et af de stærkeste beviser for den store eksplosions teori. Mikrobølgebaggrundsstrålingen er som et kosmisk fotografisk negativ af universets første tid, et umiskendeligt bevis på en fortid, der er ubeskriveligt gammel, men alligevel så let tilgængelig for observation.